Danmarks statsminister og udenrigsminister har flere gange underskrevet traktater, som ændrer EU-samarbejdet. Nye traktater gælder først, når de efterfølgende er godkendt i alle medlemslandene – man taler om, at en traktat skal ratificeres. 

Folkeafstemning er ikke nødvendig for at afgive suverænitet

I Danmark følger vi grundlovens § 20, stk. 2, når vi ratificerer traktater, som overlader selvbestemmelse. For at overlade magt til f.eks. EU skal Folketinget vedtage en lov, hvor mindst 5/6 (150) af folketingsmedlemmerne stemmer for lovforslaget. Det vil sige, selv om at et flertal i Folketinget er enige om at godkende en ny traktat, og overføre suverænitet, så skal de samle et meget bredt flertal før, at beslutningen er gyldig. Og hvis der ikke er tilstrækkeligt bredt flertal i Folketinget, så kan beslutningen prøves ved en folkeafstemning. 

Et lille nej tegner ikke folkestemningen 

I forbindelse med en folkeafstemning er der en yderligere detalje. Folketingets beslutning kan ikke omgøres af et lille nej i vælgerbefolkningen. Eksempel: Danmark stemte i 2014 om Patentdomstolen. Et flertal i Folketinget havde godkendt, at Danmark blev del af den fælles domstol, men fordi der ikke var 5/6 af folketingsmedlemmerne, som stemte ja, så var beslutningen ikke gyldig. Folketinget valgte derfor at afholde en folkeafsteming, hvor et flertal af vælgerne stemte ja og bakkede op om Folketingets beslutning. Havde et flertal af vælgerne stemt nej, så ville Danmark ikke kunne godkende Domstolen. Men et nej ved en folkeafstemning gælder kun hvis minimum 30% af vælgerbefolkningen stemmer nej. Folkeafstemninger kan først omgøre en folketingsbeslutning om at afgive suverænitet, hvis til strækkeligt mange går hen og stemmer. Folkeafstemningen er i princippet en mulighed for, at et flertal i vælgerbefolkningen kan ændre en beslutning, som flertal i Folketinget har truffet. 

Sådan bestemmer grundloven, hvordan Danmark kan overlade suverænitet:

§ 20, stk. 2: Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

25. maj 2014: Godkendelse af danske deltagelse i Den fælles patentdomstolen

Afstemningen om, hvorvidt Danmark skulle med i den Fælles Europæiske Patentdomstol. Beslutningen forudsatte, at Danmark overførte en del af sin suverænitet.
 Et flertal af vælgerne stemte ja.

28. september 2000: Ophævelse af euroforbeholdet

Afstemningen handlede om, hvorvidt Danmark skulle deltage i den fælles valuta – euroen.
 Et flertal af danskerne stemte nej.

28. maj 1998: Godkendelse af en ny traktat - Amsterdamtraktaten

Hovedformålet med traktaten var at gøre EU klar til at optage nye medlemslande. Derudover blev områder som grænsekontrol, indvandring og asyl, der hidtil havde hørt under det mellemstatslige EU-samarbejde, flyttet til det overstatslige samarbejde. I det overstatslige samarbejde kan EU vedtage regler, som gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene. Dele af Schengen-samarbejdet, som tidligere havde været et mellemstatsligt samarbejde uden for EU, blev også en del af det overstatslige samarbejde i EU. 
 Et flertal af vælgerne stemte ja.

18. maj 1993: Godkendelse af Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold – også kaldet Edinburgh-afgørelsen

Den danske regering havde på baggrund af et kompromis mellem syv af Folketingets partier forhandlet sig frem til fire områder, hvor Danmark skulle være undtaget fra EU-samarbejdet. Forbeholdene blev godkendt af de øvrige EU-lande i Edinburgh i december 1992, og afstemningen var en godkendelse af Maastrichttraktaten, men nu med de fire forbehold.
 Et flertal af vælgerne stemte ja.

2. juni 1992: Godkendelse af en ny traktat – Maastrichttraktaten

Traktaten markerede en ny epoke i det europæiske samarbejde, fordi den oprettede en europæisk union. Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Desuden introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen og nærhedsprincippet. 
 Et flertal af vælgerne stemte nej.

27. februar 1986: Godkendelse af en ny traktat - Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken)

Hovedformålet var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det skulle bl.a. ske ved at afskaffe et stort antal såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar 1993.
 Et flertal af vælgerne stemte ja.

2. oktober 1972: Danmarks EF-medlemskab

Et flertal af danskerne stemte ja til Danmarks optagelse i EF. Danmark blev derfor medlem af EF den 1. januar 1973.
 Et flertal af vælgerne stemte ja.

År	Folkeafstemning og traktater	Afgivelse af suverænitet (§20)	5/6-flertal i Folketinget	Folkeafstemning			Godkendt
				Ja (%)	Nej (%)	Stemmeprocent
1972	Danmarks tiltrædelse af EF	Ja	Nej	63,4	36,6	90,1
1986	EF-pakken – (vejledende folkeafstemning)	Nej	-	56,2	43,8	75,4
1992	Maastrichttraktaten	Ja	Nej	49,3	50,7	83,1
1993	Maastrichttraktaten og Edinburgh-afgørelsen  (folkeafstemning efter særlig procedure)	Ja	Ja	56,7	43,3	86,5
1998	Amsterdamtraktaten	Ja	Nej	55,1	44,9	76,2
2000	Euroen	Ja	Nej	46,8	53,2	87,6
2001	Nicetraktaten	Nej	-	-	-	-
2008	Lissabontraktaten	Nej	-	-	-	-
2014	Patentdomstolen	Ja	Nej	62,5	37,5	55,9