25. maj 2014: Godkendelse af danske deltagelse i Den fælles patentdomstolen
Afstemningen om, hvorvidt Danmark skulle med i den Fælles Europæiske Patentdomstol. Beslutningen forudsatte, at Danmark overførte en del af sin suverænitet.
Et flertal af vælgerne stemte ja.
28. september 2000: Ophævelse af euroforbeholdet
Afstemningen handlede om, hvorvidt Danmark skulle deltage i den fælles valuta – euroen.
Et flertal af danskerne stemte nej.
28. maj 1998: Godkendelse af en ny traktat - Amsterdamtraktaten
Hovedformålet med traktaten var at gøre EU klar til at optage nye medlemslande. Derudover blev områder som grænsekontrol, indvandring og asyl, der hidtil havde hørt under det mellemstatslige EU-samarbejde, flyttet til det overstatslige samarbejde. I det overstatslige samarbejde kan EU vedtage regler, som gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene. Dele af Schengen-samarbejdet, som tidligere havde været et mellemstatsligt samarbejde uden for EU, blev også en del af det overstatslige samarbejde i EU.
Et flertal af vælgerne stemte ja.
18. maj 1993: Godkendelse af Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold – også kaldet Edinburgh-afgørelsen
Den danske regering havde på baggrund af et kompromis mellem syv af Folketingets partier forhandlet sig frem til fire områder, hvor Danmark skulle være undtaget fra EU-samarbejdet. Forbeholdene blev godkendt af de øvrige EU-lande i Edinburgh i december 1992, og afstemningen var en godkendelse af Maastrichttraktaten, men nu med de fire forbehold.
Et flertal af vælgerne stemte ja.
2. juni 1992: Godkendelse af en ny traktat – Maastrichttraktaten
Traktaten markerede en ny epoke i det europæiske samarbejde, fordi den oprettede en europæisk union. Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Desuden introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen og nærhedsprincippet.
Et flertal af vælgerne stemte nej.
27. februar 1986: Godkendelse af en ny traktat - Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken)
Hovedformålet var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det skulle bl.a. ske ved at afskaffe et stort antal såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar 1993.
Et flertal af vælgerne stemte ja.
2. oktober 1972: Danmarks EF-medlemskab
Et flertal af danskerne stemte ja til Danmarks optagelse i EF. Danmark blev derfor medlem af EF den 1. januar 1973.
Et flertal af vælgerne stemte ja.
|
|
|
|
Ja (%) |
Nej (%) |
Stemmeprocent |
|
1972 |
Danmarks tiltrædelse af EF
|
Ja |
Nej |
63,4 |
36,6 |
90,1 |
 |
1986 |
EF-pakken – (vejledende folkeafstemning)
|
Nej |
- |
56,2 |
43,8 |
75,4 |
 |
1992 |
Maastrichttraktaten
|
Ja |
Nej |
49,3 |
50,7 |
83,1 |
 |
1993 |
Maastrichttraktaten og Edinburgh-afgørelsen
(folkeafstemning efter særlig procedure)
|
Ja |
Ja |
56,7 |
43,3 |
86,5 |
 |
1998 |
Amsterdamtraktaten
|
Ja |
Nej |
55,1 |
44,9 |
76,2 |
 |
2000 |
Euroen
|
Ja |
Nej |
46,8 |
53,2 |
87,6 |
 |
2001 |
Nicetraktaten
|
Nej |
- |
- |
- |
- |
 |
2008 |
Lissabontraktaten
|
Nej |
- |
- |
- |
- |
 |
2014 |
Patentdomstolen
|
Ja |
Nej |
62,5 |
37,5 |
55,9 |
 |