Omdannes eller afskaffes retsforbeholdet, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december?

Afskaffe eller omdanne: Har Danmark stadig et forbehold, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen?

Forbehold, undtagelser, særregler. Kært barn har mange navne. Som udgangspunkt er et EU-medlemsland bundet af alle den gældende traktats bestemmelser. Og så er der alligevel nogle, som har fået forhandlet undtagelser i hus, heriblandt Danmark. Danmark har som bekendt fire EU-forbehold. Ideen bag de forbehold er at undtage Danmark fra at deltage i udvalgte samarbejdsområder i EU, og Danmark er således ikke bundet af traktatens bestemmelser for de områder. Danmark har også en særregel angående udlændinges ret til at købe sommerhus i Danmark. Den særregel kalder man dog ikke et forbehold. 

Hvordan man definerer lige netop et forbehold, er særligt interessant i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december. Her går diskussionen blandt andet på, om det er korrekt at sige, at vi afskaffer retsforbeholdet, eller om vi omdanner det til en tilvalgsordning (tilvalgsordningen her forstået som et forbehold i sig selv). Med andre ord: Har Danmark stadig et forbehold, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen, eller står vi uden forbehold på området?

Svaret kommer helt an på, hvilken betydning man lægger i ordet forbehold – og derfor kan begge dele faktisk godt være korrekt.  

Om at omdanne

På den ene side kan man formulere afstemningens emne således, at Danmark omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Rationalet er i det tilfælde, at nok afgiver Danmark suverænitet på området for retlige og indre anliggender, men Danmark deltager stadig ikke fuldt ud i samarbejdet på linje med de andre medlemsstater. At Danmark fortsat ikke deltager i Rådets vedtagelser på området for retlige og indre anliggender fremgår af bilaget til Protokol om Danmarks stilling (artikel 1), som sætter rammerne for Danmarks mulighed for at få en tilvalgsordning. Et flertal i Folketinget vil kunne beslutte, hvornår Danmark tilslutter sig EU’s regler på området. Et forbehold i denne sammenhæng er altså ensbetydende med, at Danmark fortsat ikke deltager fuldt ud i samarbejdet. Der er her lagt vægt på den politiske aftale, der regulerer, hvornår Danmark kan ”aktivere” den afgivne suverænitet – nemlig tilvalgsordningen.    


Om at afskaffe

På den anden side kan man formulere afstemningens emne således, at Danmark afskaffer retsforbeholdet. Rationalet er, at retsforbeholdet, som vi har det i dag, hvor Danmark har bevaret suveræniteten over området for retlige og indre anliggender, ikke vil bestå i sin oprindelige form, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen 3. december. Danmark vil have overdraget suveræniteten, og den kan ikke tages tilbage. Nok giver tilvalgsordningen et flertal i Folketinget frihed til at vælge, hvornår Danmark skal deltage, men rent juridisk er selvbestemmelsen overdraget. Et forbehold i denne sammenhæng er altså ensbetydende med, at Danmark bevarer suveræniteten over området for retlige og indre anliggender. Her er der lagt vægt på den juridiske baggrund for folkeafstemningen, nemlig at der er tale om suverænitetsafgivelse. 

Partierne

Hvad mener partierne og Folkebevægelsen?

Hvad anbefaler Folketingets partier og
Folkebevægelsen mod EU, at du skal 
stemme ved folkeafstemningen den
3. december - læs om det her!

Hvilken holdning har Folketingets partier og Folkebevægelsen mod EU til retsforbeholdet og tilvalgsordningen?

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik