Kan regeringen garantere, at den vil respektere et nej den 3. december (om grundlovens § 42)?

Det korte svar er ja, det kan regeringen godt garantere. Baggrunden for afstemningen den 3. december er det lovforslag om at ændre  retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som et almindeligt flertal i Folketinget har vedtaget den 12. november 2015. Da der er tale om afgivelse af suverænitet i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget, er et almindeligt flertal dog ikke nok. For at lovforslaget skal kunne træde i kraft kræver det, at 5/6 af Folketinget stemmer for, eller at befolkningen ikke forkaster det ved folkeafstemningen den 3. december. Loven om ændring af retsforbeholdet træder ikke i kraft umiddelbart efter folkeafstemningens resultat er gjort op. Et lovforslag har ikke lovskraft før det er stadfæstet af dronningen og en minister. For at leve op til garantien, kan regeringen derfor undlade at stadfæste sit lovforslag inden for tidsfristen på 30 dage, hvorefter lovforslaget vil bortfalde. Hele forklaringen følger herunder. 

Grundlovens § 42 


”Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget”. 
 
Sådan står der i grundlovens § 42, der beskriver reglerne for folkeafstemninger. Et nej ved en folkeafstemning gælder kun hvis minimum 30 % af vælgerbefolkningen stemmer nej. Folkeafstemninger kan først forkaste et lovforslag vedtaget af Folketinget om at afgive suverænitet, hvis tilstrækkeligt mange går hen og stemmer. Folkeafstemningen er i princippet en mulighed for, at et flertal i vælgerbefolkningen kan ændre Folketingest vedtagelse af et lovforslag ved almindeligt flertal. 

Regeringens garanti

Alligevel har regeringen garanteret, at den vil respektere resultatet af folkeafstemningen den 3. december, ”uanset grundlovens paragraf 42 og 30-procentsreglen”. Og det kan regeringen ifølge flere eksperter godt garantere. 

Forklaringen er, at loven om ændring af retsforbeholdet som nævnt ikke træder i kraft umiddelbart efter folkeafstemningens resultat er gjort op. Et lovforslag har ikke lovskraft før det er stadfæstet af dronningen og en minister. Og ifølge prof. Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen har regeringen ikke pligt til at stadfæste vedtagne lovforslag, men har pligt til at orientere Folketinget, hvis den ikke ønsker at stadfæste et vedtaget lovforslag (jf. ministeransvarlighedsloven § 5, stk. 1) [kilde: Dansk Statsret, Jurist og Økonomforbundet forlag, s. 126]. 

Det samme skriver Henrik Zahle. Ifølge ham, er regeringen ikke forpligtet til at indstille lovforslaget til dronningens stadfæstelse i en situation hvor nej-stemmerne ved en folkeafstemning efter § 42 er i flertal, men hvor der ikke er tilstrækkelig mange nej-stemmer til at medføre lovforslagets bortfald [kilde: Dansk Forfatningsret 1 - Institutioner og Regulering, Christian Ejler’s Forlag, side 299].

Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt grundlovens § 42. stk. 5 gælder ved folkeafstemningen. Det gør den. Men regeringen er altså ikke forpligtet til at stadfæste lovforslaget. Bliver et lovforslag ikke stadfæstet inden for tidsfristen (30 dage), bortfalder det.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik