Hvor kan jeg finde listen over de 22 EU-retsakter, der bliver valgt til, hvis det bliver et ja ved folkeafstem-ningen den 3. december?

Hvis et bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december, vil tilvalgsordningen blive brugt til at vælge en række EU-regler til, som Danmark så vil blive omfattet af. 

Hvis det bliver et ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så vil 22 EU-retsakter, der tidligere var omfattet af retsforbeholdet, blive valgt til, så de også kommer til at gælde for Danmark. Hertil kommer fire EU-retsakter, som Danmark i dag deltager i via parallelaftaler. Det samlede antal kommer altså op på 26 EU-retsakter.

De 26 EU-retsakter er EU-regler, der allerede er vedtaget i EU-systemet. De fem ja-partier bag folkeafstemningen har også besluttet, at tre forslag til EU-retsakter, der altså stadig forhandles om i EU, også skal vælges til, når de er blevet endeligt vedtaget - herunder forslaget om politisamarbejdet Europol.

Partierne bag aftalen har også udpeget 10 EU-retsakter samt et forslag til en EU-retsakt, som Danmark ikke skal vælge til.

Du kan finde listen over de retsakter der vælges til, og dem der vælges fra via boksen herunder.

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik