Hvilke konsekvenser kan en ændring af retsforbeholdet have for Grønland og Færøerne?

Da Grønland og Færøerne ikke er en del af EU, vil en ændring af retsforbeholdet have begrænsede konsekvenser.

Grundlæggende gælder at Færøerne og Grønland står uden for EU på trods af rigsfællesskabet med Danmark. 

Udenrigsministeriet lavede i 2005 en redegørelse i forbindelse med den senere aflyste folkeafstemning om Forfatningstraktaten (se infoboks nedenfor). Da det retlige samarbejde også her – som det senere skete med Lissabontraktaten – skulle ændres fra mellemstatsligt til overstatsligt, kan Udenrigsministeriets konklusioner vedr. betydningen af en ændring af det danske retsforbehold for Færøerne og Grønland i det væsentlige overtages. Det fremgår af redegørelsen at det retlige forbehold primært angår sagsområder, der p.t. er rigsanliggender.

Uagtet om forbeholdet i sin helhed ophæves eller om dette blot omdannes til en tilvalgsordning, kan der potentielt opstå det scenarie, at en dansk lov i sin helhed ophæves. I dette tilfælde kan der derfor samtidig være behov for at sikre, at retstilstanden på Færøerne og Grønland ikke påvirkes heraf – eksempelvis ved at Folketinget vedtager en lov, der udelukkende gælder for Færøerne og Grønland. 

Endvidere kan der opstå problemer i forhold til Europol-samarbejdet. I den forbindelse besvarede daværende Justitsminister Mette Frederiksen i 2014 et spørgsmål angående konsekvenserne for Færøerne af ændringen af Europol-samarbejdet fra mellemstatsligt til overstatsligt. Det fremgår af ministerens svar, at konsekvenserne vil være de samme for Færøerne og Grønland som for Danmark, idet Færøernes og Grønlands Politi udgør en selvstændig politikreds og er en del af dansk politi. 

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik