Hvad er forskellen mellem Interpol og Europol?

Forskellen ligger ikke så meget i, hvad de to organisationer beskæftiger sig med, men ligger mere i hvordan de arbejder og er organiseret.

Begge organisationer beskæftiger sig med bekæmpelse af grov kriminalitet på tværs af grænser, som f.eks. international narkotikahandel, børneporno, cyberkriminalitet, menneskesmugling, forfalsket medicin og terrorisme. Europol og Interpol har sågar en samarbejdsaftale. (Derudover har Interpol et fokus på f.eks. efterlysning af stjålne kunstværker, mens Europol har særligt fokus på falskmøntneri af euro). Fælles for begge er også, at der ikke er tale om, at Europol eller Interpol har egne politistyrker, men udelukkende hjælper nationale politimyndigheder med deres efterforskninger.

Men der er også forskelle.


Europol

Europol er EU’s politienhed. Europol blev oprettet i 1999 og ligger i Haag. Europol understøtter EU’s medlemslandes politiarbejde ved at hjælpe konkret i efterforskninger af sager gennem hurtig udveksling af information, men også ved at lave analyser af f.eks. narkosmuglerruter og kriminalitetsmønstre/illegale migrantruter i Europa og ved at udarbejde trusselsvurderinger. Derudover kan Europol også bede f.eks. politimyndigheder i EU’s medlemslande om at indlede eller koordinere efterforskninger eller foreslå oprettelse af fælles efterforskningshold.  Til hjælp i dette arbejde har Europol en række databaser, hvori medlemslandene kan dele information, når en sag vedrører to eller flere medlemslande. Det mest kendte er European Information System (EIS), som er en slags fælles europæisk kriminalregister. Databasernes brugbarhed er afhængig af, hvilke oplysninger medlemslandene vælger at dele i Europols databaser, og her er der forskel på, hvordan og hvor meget medlemslandene deler. Der er jævnligt en debat både i EU og medlemslandene, om disse databaser er sikre nok i forhold til f.eks. udveksling af personfølsomme oplysninger. 


Personale og budget
Europol har over 900 ansatte, heraf knap 200 forbindelsesofficerer udsendt fra EU’s 28 medlemslande og de 14 lande, som Europol i øjeblikket har operationelle samarbejdsaftaler med, f.eks. USA, Norge og Albanien. Forbindelsesofficererne fungerer som bindeled mellem de nationale politimyndigheder og Europol. (Rigspolitiet har pt. fire danske forbindelsesofficerer udsendt til Europol). Europol’s årlige budget er på ca. 713 mio. kr. i 2015. (Til sammenligning har dansk politi knap 15.000 ansatte og et budget på ca. 8,5 mia. kr.)

Kontrol
Europol er et såkaldt EU-agentur, hvilket bl.a. betyder, at det er underlagt en række regler for, f.eks. udveksling af persondata mellem EU-landene. Europol er underlagt politisk kontrol fra Ministerrådet, der bl.a. skal godkende Europols budget og udnævne direktøren i Europol og personer til andre centrale poster. (Med den kommende Europolforordning er der også en rolle for Europa-Parlamentet, EU-Domstolen og de nationale parlamenter i kontrollen af Europol).

Interpol

Interpol er et samarbejde mellem politimyndigheder i 190 lande. Interpol blev dannet tilbage i 1923 for at gøre det lettere for politi at samarbejde internationalt. Interpol har et generalsekretariat i Lyon i Frankrig, der vedligeholder en række databaser og fungerer som ”clearing house” sammen med 7 regionale kontorer (CCC’s). I databaserne kan landene dele informationer om efterlyste personer, fingeraftryk, dna-profiler, forsvundne pas, stjålne kunstværker, stjålne våben, billeder ifm. børnepornografi og trafficking mv. Også Interpols databaser er afhængige af, hvad medlemslandene vælger at dele her.

Interpol arbejder ved, at hvert land har et kontaktpunkt (National Central Bureau), hvorfra nationale politimyndigheder kan kontakte andre. De kan kommunikere gennem et intranet kaldet I-24/7, der også giver adgang til Interpols databaser. Derudover har Interpol et system, hvor lande kan udstede otte forskellige typer af opslag (notices), f.eks. på efterlyste personer, advarsel om kriminelle, der muligvis vil udføre kriminalitet i andre lande, advarsel om trusler mod den offentlige sikkerhed, uidentificerbare lig mv.

Kontrol
I henhold til art. 3 i Interpols Constitution, som er det juridiske grundlag for Interpol, må Interpol ikke blande sig i politiske, militære, religiøse eller racerelaterede emner. En tilbagevendende debat om Interpol handler dog om, at nogle stater bruger Interpol til ikke kun at efterlyse forbrydere men også diverse stats- og regeringslederes politiske modstandere, og at Interpol ikke er under nogen direkte politisk kontrol. Art. 3 begrænser også Interpols håndtering af terrorisme, som kan udspringe af politiske/religiøse årsager.

Personale og budget
Der er pt. ca. 650 ansatte i Interpol, som i 2013 havde et årligt budget på ca. 581 mio. dkr.

Helt overordnet kan man sige, at begge organisationer bistår nationale politimyndigheder i deres arbejde, men der deles mere information i Europol end i Interpol, hvor medlemslandene er flere og mere forskellige.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik