Grænsesamarbejde (Schengen)

Schengen er et område i Europa uden indre grænser, men med fælles ydre grænse.

Mand med en kikkert.

I Schengenområdet er der ingen personkontrol ved grænserne internt mellem landene. Samtidig er der fælles regler for passage af Schengenområdets ydre grænser mod f.eks. Rusland og Tyrkiet.

Der er ens visumregler i Schengenområdet for borgere fra lande uden for Schengen, der ønsker at rejse ind i et Schengenland.

Schengensamarbejdet handler også om at styrke landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring i et område uden indre grænser.

EU har et grænseagentur, FRONTEX, der bl.a. hjælper med at uddanne nationale grænsevagter og udarbejde analyser om menneskesmugleres ruter.

Danmark deltager sammen med de øvrige nordiske lande i Schengensamarbejdet. Derfor skal du ikke længere vise pas, når du kører over grænsen til Tyskland eller igennem paskontrol, når du f.eks. flyver til Polen eller Italien.

Schengensamarbejdet er opkaldt efter byen Schengen i Luxembourg, hvor Schengenaftalen fra 1985 blev underskrevet.

Schengensamarbejdet omfatter 22 ud af 28 EU-lande:

Tyskland, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, Danmark, Finland, Sverige , Estland , Letland , Litauen , Polen , Slovenien, Slovakiet , Tjekkiet , Ungarn og Malta.

Schengenområdet

Danmark deltager i modsætning til de andre EU-lande på mellemstatslig basis.

Schengen omfatter også fire lande, der ikke er medlem af EU: Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. De deltager også på mellemstatslig basis.

Seks EU-lande deltager ikke i Schengen: Storbritannien, Irland, Rumænien, Bulgarien, Kroatien og Cypern. Storbritannien og Irland deltager dog i visse dele af Schengensamarbejdet, nemlig det politimæssige samarbejde og informationssystemet SIS. 

Danmark deltager i Schengen, selvom det er en del af det overstatslige samarbejde og dermed omfattet af retsforbeholdet. Det skyldes, at Danmark sammen med de andre nordiske lande i den nordiske pasunion var en del af Schengensamarbejde, før det blev en del af EU-samarbejdet på overstatslig basis i 1999.

Danmark har derfor en særlig aftale (som kaldes Schengen-teknikaliteten). Det betyder, at Danmark deltager på mellemstatslig basis. Danmark er ikke med til at vedtage nye Schengenregler, men Danmark har efterfølgende seks måneder til at beslutte om, Danmark vil tilslutte sig de regler, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget. Hvis Danmark ikke tilslutter sig nye Schengenregler, kan de andre lande beslutte at ekskludere Danmark fra Schengen.

Danmark har tilsluttet sig alle Schengenregler.

Hvis Danmark vælger at gøre brug af tilvalgsordningen, vil alle eksisterende Schengenregler komme til at gælde overstatsligt i Danmark. Det samme gælder nye Schengenregler, som Danmark tilvælger.

Afstemning2

Hvad stemmer vi om den 3. december?
Et samlet ja eller nej til:

- ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

- overdragelse af suverænitet til EU i 
 samarbejdet om retlige og indre anliggender

- tilvalg og deltagelse i 26 EU-regler og tre
 forslag til nye EU-regler - herunder Europol.

Den 3. december skal vi stemme om en ændring af retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om vi ønsker at deltage. Til gengæld overdrager Danmark suveræniteten på hele området for retlige og indre anliggender til EU.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik