Politi og strafferet

EU's medlemslande samarbejder om at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser.

Blåt blink fra en politibil.

EU's samarbejde om politi og strafferet handler om at forebygge, efterforske og opklare grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. børneporno på nettet, cybercrime eller handel med våben, narkotika og mennesker. Det handler også om at retsforfølge de kriminelle.

Derfor samarbejder de nationale politimyndigheder i Europol. Tilsvarende samarbejder de nationale anklagemyndigheder i Eurojust om at efterforske kriminelle handlinger.

EU har vedtaget regler, der pålægger landenes myndigheder at hjælpe hinanden med at fremskaffe beviser. Det kan være gennem ransagninger af hjem eller afhøring af vidner.

Danmark deltager ikke i de regler, der er vedtaget efter, at området i 2009 blev overstatsligt.

Medlemslandene har selv ansvaret for deres politi. I EU-regi har man et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder. Det hedder Europol (European Police Office) og ligger i Haag i Nederlandene. Samarbejdet i Europol går ud på at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være pædofile netværk, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa.

I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at:

  • udveksle oplysninger om kriminelle
  • arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager 
  • udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk 
  • udarbejde analyser, undersøge mønstre og sammenhænge i kriminaliteten.

Hvert land har udpeget et antal forbindelsesofficerer, der sidder i hovedkvarteret i Haag. De står i det daglige for udveksling af informationer mellem landenes myndigheder.
 
Europol samarbejder også med lande uden for Europa. Europol har samarbejdsaftaler med Albanien, Australien, Canada, Columbia, Makedonien, Island, Schweiz, Serbien, Liechtenstein, Monaco, Norge, USA og Interpol.

Medlemslandene har hovedansvaret for at beslutte, hvilke handlinger der skal være strafbare, og hvor høje straffene skal være.

EU kan vedtage:

  • Fælles strafferammer (f.eks. bøde, fængsel eller frakendelse af rettigheder) for grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være terrorisme, menneskehandel, cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, forfalskning af euroen eller ulovlig våbenhandel. 
  • Fælles strafferammer for at sikre, at EU-lovgivning bliver overholdt, f.eks. EU-love inden for miljø, fiskeri og databeskyttelse. 

EU har også vedtaget en række minimumsrettigheder for borgerne i forbindelse med straffesager for at sikre et højt niveau af retssikkerhed, når borgere stilles for en dommer i et andet land. Det handler f.eks. om ret til en advokat og ret til tolkebistand, hvis man er involveret i en retssag i et andet EU-land end sit eget.
 
Det er altid nationale domstole, ikke EU-Domstolen, der dømmer i straffesager.

Afstemning2

Hvad stemmer vi om den 3. december?
Et samlet ja eller nej til:

- ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

- overdragelse af suverænitet til EU i 
 samarbejdet om retlige og indre anliggender

- tilvalg og deltagelse i 26 EU-regler og tre
 forslag til nye EU-regler - herunder Europol.

Den 3. december skal vi stemme om en ændring af retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om vi ønsker at deltage. Til gengæld overdrager Danmark suveræniteten på hele området for retlige og indre anliggender til EU.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik