Asyl og indvandring

EU's asylpolitik handler om at håndtere de mennesker, der flygter til Europa fra krig og kriser andre steder i verden.

AsylSTOR

Når EU har en fælles tilgang til flygtninge, skyldes det, at EU er et område med åbne grænser og fri bevægelighed. Det europæiske asylsystem er for tiden under et alvorligt pres på grund af et historisk højt antal flygtninge og migranter i Europa. Det fælles europæiske asylsystem drejer sig om fire spørgsmål:

 

1. Hvilket land behandler asylansøgningen?

Hovedreglen i Dublinreglerne siger, at det land, asylansøgeren først ankom til (og blev registreret med fingeraftryk i), skal behandle ansøgningen. For at identificere asylansøgerne har EU opbygget en database (Eurodac) med asylansøgeres fingeraftryk. Danmark deltager på trods af retsforbeholdet i Dublinsamarbejdet gennem parallelaftaler.

 

2. Hvordan skal asylansøgeren behandles, mens ansøgningen undersøges?

Det handler blandt andet om indkvartering, kost, mulighed for at arbejde og for at modtage lægehjælp, hvis asylansøgerne bliver syge. EU-landene må gerne  tilbyde bedre vilkår. Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.

 

3. Hvordan skal ansøgningen behandles?

EU har fastsat minimumsstandarder for behandling af ansøgninger, f.eks. tidsfrister, asylansøgeres mulighed for at få juridisk rådgivning og klageadgang. Danmark deltager ikke i dette samarbejde, men lever dog op til hovedparten af kravene gennem dansk lovgivning.

 

4. Hvem kan opnå asyl?

Personer, der er individuelt forfulgte, har ret til beskyttelse. Disse flygtninge må ikke sendes tilbage. Udover de rettigheder, der følger af FN's flygtningekonvention, giver EU-reglerne dem yderligere rettigheder, f.eks. ret til lægehjælp, uddannelse og sociale ydelser.

EU-reglerne giver også mulighed for at give subsidiær beskyttelse til personer, der ikke kan få flygtningestatus, men som heller ikke kan sendes hjem til deres hjemland uden risiko for f.eks. tortur eller vilkårlig vold i forbindelse med krig eller borgerkrig. Den subsidiære beskyttelse kan fratages, hvis forholdene i hjemlandet bliver bedre.

Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i dette samarbejde. Men Danmark har også underskrevet FN’s flygtningekonvention og har derfor tilsvarende regler for personer, der er individuelt forfulgte. Danmark giver ikke subsidiær beskyttelse, men asylansøgere i Danmark sendes heller ikke tilbage til områder med borgerkrig.

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik