Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et nej til folkeafstemningen om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen mod EU anbefaler et nej.
Folkebevægelsen mener, at afstemningen først og fremmest handler om, hvorvidt retspolitikken skal fastlægges i Folketinget eller i EU. Når retspolitikken fastlægges i Folketinget, har befolkningen indflydelse på og demokratisk kontrol med den førte politik.

EU er i gang med at udvikle en omfattende fælles retspolitik, som EU-partierne altså vil have Danmark med i.

Det gælder fx., hvad der skal være forbudt, hvilke strafferammer vi skal have, samt hvordan retssystemet i det hele taget skal fungere. Den slags beslutninger, mener Folkebevægelsen, skal træffes i Folketinget fremfor af EU.

Samtidig sættes befolkningens retssikkerhed på en alvorlig prøve, hvis vi bliver en del af EU's retspolitik. Et eksempel er arrestordren, der betyder, at vi kan blive udleveret til retsforfølgelse i andre EU-lande, uagtet om forholdet også er forbudt efter dansk strafferet og uagtet om der er bekymring for de grundlæggende rettigheder. Kan man f.eks. være sikker på en fair retssag og en ordentlig behandling i et fængsel i et andet EU-land? Den sikkerhed har vi ikke, hvis vi kommer med i EU's retspolitik. 

Det er i Danmarks interesse at samarbejde på en række områder, men ændrer vi retsforbeholdet, bliver der ikke tale om et ligeværdigt samarbejde, men derimod overstatslige beslutninger, som selv et enigt Folketing ikke kan stoppe. Dermed sættes demokratiet ud af kraft.

En lang række af de ting, som vi vil komme med i, er også områder, hvor man kan være bekymret for vores retssikkerhed. Det gælder både i spørgsmål om udlevering til andre lande og i spørgsmål om at have EU-anklagemyndigheder, der kan lave deres egne efterforskninger af borgerne uden om de lokale myndigheder.
Det er alene de EU-begejstrede partier der kommer til at træffe de løbende beslutninger. Det betyder, at befolkningen bliver sat udenfor indflydelse i spørgsmålet om, hvorvidt man skal overlade endnu mere af retspolitikken til EU.

Når Folketinget først har sagt ja til at give EU endnu mere magt, så kan det ikke laves om igen senere. Dermed kan selv et enigt Folketing ikke trække magten tilbage igen. Vi kan altså ende i en situation, hvor både befolkningen og Folketinget er uenige i den retspolitik, som EU fører, men ikke kan ændre et komma på det. 

Derfor adskiller spørgsmålet sig markant fra andre beslutninger i Folketinget, som kan laves om, hvis befolkningen eller et nyt flertal i Folketinget ønsker det.

Vi bør samarbejde i ligeværdige fora om mange forskellige spørgsmål, der omhandler grænseoverskridende kriminalitet og andre retspolitiske tiltag. Det kan vi både gøre ved at lave samarbejdsaftaler med EU, men vi kan også i særdeleshed styrke samarbejdet i Interpol og FN, samt i Europarådet, som dækker langt flere lande end EU og som samarbejder på et ligeværdigt plan uden at man i al fremtid er bundet af love, som man ikke ønsker.

Dermed har vi faktisk allerede i dag mange gode muligheder for at samarbejde internationalt på alle nævnte områder.
Det er spørgsmålet om, hvem der skal bestemme over retspolitikken nu og i al fremtid. Skal det være danskerne og Folketinget eller EU-partierne og EU?
Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et nej ved 
folkeafstemningen den 3. december

Du kan se Folkebevægelsen mod EU's valgmateriale og læse mere om bevægelsens holdning til retsforbeholdet og tilvalgsordningen på de to links herunder.

Partierne

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik