Hvis det bliver et nej

Hvad er konsekvenserne, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen?

Nej firkant

Et nej ved folkeafstemningen betyder, at:

  • Danmark ikke ændrer det nuværende retsforbehold, og derfor i første omgang glider gradvist ud af EU’s retspolitik
  • Danmark bevarer selvbestemmelse (suverænitet) over retspolitikken.
  • Danmark bl.a. skal ansøge EU om parallelaftaler til de regler, vi ønsker skal gælde i Danmark.

Danmark deltager i dag i forskellige EU-regler inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender, som er vedtaget før området blev overstatsligt. Overstatsligt vil sige, at EU kan vedtage regler, der gælder direkte for danske borgere og virksomheder. Retsforbeholdet er nemlig defineret på en sådan måde, at Danmark godt kan deltage i samarbejdet inden for retlige og indre anliggender, så længe det sker på et mellemstatsligt grundlag. At samarbejdet er mellemstatsligt betyder, at Folketinget skal vedtage EU-reglerne, før de gælder for danske borgere og virksomheder.  

Siden 2009 har hele samarbejdsområdet for retlige og indre anliggender været overstatsligt. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i nye regler der vedtages på området. Det betyder dog også, at når gamle regler ændres eller opdateres, så kan Danmark risikere at ryge ud af reglen, fordi reglen så går fra at være mellemstatslig til overstatslig. Det er netop det der er tilfældet med samarbejdet om Europol.

Hvor hurtigt udviklingen vil være på området for retlige og indre anliggender er svært at sige. En ting er helt nye regler, en anden ting er ændring og opdatering af de eksisterende regler. Som nævnt vil det have betydning for Danmarks tilknytning til samarbejdet om retlige og indre anliggender.

Hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen, vil retsforbeholdet bestå i dets nuværende form. Det betyder konkret, at Danmark ikke umiddelbart kan deltage i EU-regler inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender, når samarbejdet er overstatsligt. Overstatsligt vil sige, at EU kan vedtage regler, der gælder direkte for danske borgere og virksomheder. Danmark kan fortsat deltage i den del af samarbejdet, som er indgået på et mellemstatsligt grundlag, hvilket vil sige, at reglerne først gælder for danske borgere og virksomheder, når de er vedtaget af Folketinget.

Danmark bevarer dermed selvbestemmelsen (suveræniteten) over hele politikområdet omfattet af EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender. Hvis Danmark på et senere tidspunkt skulle ønske at deltage i samarbejdet vil det altså igen kræve en folkeafstemning. 

Hvis retsforbeholdet består, kan Danmark ikke deltage i nye regler under EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender. Det skyldes, at retsforbeholdet forhindrer, at Danmark deltager i EU-regler på området, når samarbejdet er overstatsligt. 

Danmark kan dog anmode Europa-Kommissionen og de andre medlemslande om at blive tilknyttet konkrete EU-regler under retlige og indre anliggender via en såkaldt parallelaftale. Parallelaftalerne er mellemstatslige, og Danmark har på nuværende tidspunkt tre parallelaftaler om fire EU-regler.

Partierne

Hvad mener partierne og Folkebevægelsen?

Hvad anbefaler Folketingets partier og
Folkebevægelsen mod EU, at du skal 
stemme ved folkeafstemningen den
3. december - læs om det her!

Hvilken holdning har Folketingets partier og Folkebevægelsen mod EU til retsforbeholdet og tilvalgsordningen?

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik