Hvis det bliver et ja

Hvad er konsekvenserne, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen?

Ja firkant

Et ja ved folkeafstemningen betyder, at:

  • Danmark tilvælger EU-regler om bl.a. politisamarbejde, men ikke om asyl og indvandring.
  • Danmark overlader selvbestemmelse (suverænitet) over retspolitikken til EU.
  • Folketinget kan bestemme, hvilke dele af EU’s politik om retlige og indre anliggender, der skal gælde i Danmark.

Danmark tilvælger konkret 22 EU-retsakter inden for EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender. Yderligere fire EU-retsakter vælges til, som vi i dag kun er omfattet af på et såkaldt mellemstatsligt niveau via parallelaftaler. At parallelaftalerne er mellemstatslige betyder, at både Danmark og EU kan opsige aftalerne.

Brugen af tilvalgsordningen betyder samtidig, at en række retsakter som Danmark i dag også deltager i på et mellemstatsligt grundlag i forbindelse med grænsesamarbejdet (Schengen-samarbejdet), vil forpligte Danmark på et overstatsligt niveau. Det vil ske seks måneder efter, at Danmark har meddelt EU, at vi ønsker at gøre brug af tilvalgsordningen. 

Hvis Danmark vælger at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordninger overdrages suveræniteten på hele området for retlige og indre anliggender til EU. At suveræniteten overdrages til EU betyder ikke, at Danmark er tvunget til at deltage i hele samarbejdet. Tilvalgsordningen går netop ud på, at Danmark fra sag til sag kan vælge, om de enkelte EU-regler også skal gælde for Danmark. Det vil så i fremtiden være op til Folketinget at beslutte, hvilke EU-regler vi skal være omfattet af. 

Hvis Folketinget på et tidspunkt skulle beslutte, at Danmark skal deltage i alle EU-reglerne på området for retlige og indre anliggender, så vil det ud fra en ren juridisk vurdering (grundlovens §20) ikke kræve en ny folkeafstemning, da suveræniteten altså allerede er overdraget til EU på området.

Tilvalget af EU-retsakter der bygger på gensidig anerkendelse betyder, at Danmark anerkender de afgørelser, der træffes i de andre EU-lande på de områder, som EU-retsakterne beskriver.

Det betyder også, at EU-Domstolen får fortolkningsret over de EU-retsakter, som Danmark tilvælger under EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender.

Et flertal i Folketinget kan fremover fra sag til sag vurdere, hvilke EU-regler Danmark vil være omfattet af på området for retlige og indre anliggender. Foruden de 22 EU-retsakter, som de fem EU-positive partier bag aftalen om folkeafstemningen er enige om skal tilvælges, vil det i fremtiden være Folketingets Europaudvalg, der skal sige god for at tilvælge de regler, som regeringen foreslår.

Som det er tilfældet i dag, hvor Danmark via en speciel ordning kan tilvælge reglerne om grænsesamarbejdet (Schengensamarbejdet), vil nye regler på Schengenområdet fortsat blive tilvalgt af Danmark. Forskellen vil være, at hvor reglerne under Schengensamarbejdet tidligere forpligtede Danmark på et såkaldt mellemstatsligt niveau, vil de nu forpligte Danmark på et overstatsligt niveau. Det betyder bl.a., at EU-Domstolen vil kunne dømme Danmark for brud på Schengenreglerne.

Partierne

Hvad mener partierne og Folkebevægelsen?

Hvad anbefaler Folketingets partier og
Folkebevægelsen mod EU, at du skal 
stemme ved folkeafstemningen den
3. december - læs om det her!

Hvilken holdning har Folketingets partier og Folkebevægelsen mod EU til retsforbeholdet og tilvalgsordningen?

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik