Hvad mener danskerne?

Folketinget samlede et mini-Danmark, som diskuterede og vurderede folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Folkehøring: ja eller nej

Mange er i tvivl om, hvad de skal stemme den 3. december. Det er ikke overraskende, når man ser på, hvad afstemningen handler om, og når man lytter til de mange modsatrettede fortolkninger. 

Folketinget præsenterer her en ekstra stemme i debatten. Det er 337 repræsentativt udvalgte danskeres fortolkning af, hvad folkeafstemningen handler om, og deres svar på, hvad de selv vil stemme. De var samlet til en såkaldt folkehøring den 14.-15. november i Aarhus, hvor de diskuterede med hinanden og udspurgte politikere, organisationer og forskere. Folkehøringen gav deltagerne plads til at sætte sig ind i detaljerne og tid til at lytte, diskutere og afklare eget standpunkt.

Inden folkehøringen havde Gallup bl.a. spurgt dem, hvad de ville stemme. Og det samme spørgsmål besvarede deltagerne igen efter weekenden.


Foerogefter_tns_gallup

Gallup udvalgte i oktober en stor gruppe danskere ved lodtrækning. De blev efterfølgende inviteret, så deltagerne dannede et míni-Danmark, med en lige repræsentation af alle danskere. Før folkehøringen blev de spurgt om, hvad de ville stemme og det samme spørgsmål blev de stillet igen efter høringen. Grafikken viser, hvad de 337 deltagere svarede. 

Rapport om folkehøringen

Deltagernes oplevelser fra folkehøringen er 
gennemgået i denne analyse.
Se hvad deltagerne mener før og efter, at
de har diskuteret med hinanden og
har udspurgt forskere, organisationsfolk og
politikere.
Deltagerne samlede oplysninger og viden 
som hjalp med at afklare holdninger til en 
lang række centrale spørgsmål i forhold til 
folkeafstemningen.

 

Der var 20 grupper på folkehøringen, som alle udpegede de argumenter, som de syntes var de bedste fra både ja- og ned-siden. Her er en oversigt over deltagernes bedste nej-argumenter.


NEJ - FORDI:

Suverænitetsafgivelse
Opgivelse af suverænitet, som vi aldrig får tilbage - Gruppe A
Vi bliver ved med, drypvis, at afgive suverænitet. - Gruppe B
Bekymring for at konsekvenserne af at afgive suverænitet - Gruppe F
Afgivelse af suverænitet, så vi derved mister retten til folkeafstemninger inden for det retspolitiske område - Gruppe G
Usikker på fremtidig suverænitetsafgivelse. - Gruppe H
Afgivelse af suverænitet - Gruppe I 
Suverænitetsafgivelse - Gruppe O
Afgivelse af suverænitet - Gruppe P

Europol og parallelaftaler
Vi skal nok komme med i Europol alligevel. - Gruppe B
Vi kan nøjes med parallelaftaler. - Gruppe P

Hvad stemmer vi om?
Usikkerhed omkring langsigtede konsekvenser - Gruppe I
Manglende overblik over de konsekvenser det kan få for den "danske model". - Gruppe G
Usikkerhed om fremtiden og det er uigennemskueligt. - Gruppe O
Vi kan ikke overskue konsekvenserne ved et ja. - Gruppe R

Gensidig anerkendelse i EU-retsakter
Vi bliver underlagt udenlandske retskendelser som ligger under dansk standard. - Gruppe L
Den gensidige anerkendelse af andre landes retskendelser - Gruppe N

Folketinget og folkeafstemninger
Et nej giver en ny senere afstemningsmulighed, hvor befolkningerne måske er mere kulturelt ensartet!  - Gruppe C
Et ja vil give politikerne mulighed for større retslig integration, end befolkningen ønsker!  - Gruppe C
Vi stemmer nej fordi et simpelt flertal i Folketinget nu kan forpligte Danmark.  - Gruppe D
Ønsker ikke at graden af tilslutning afgøres af et simpelt folketingsflertal. - Gruppe E
Nej - et ja vil være endegyldigt. - Gruppe E
Vi er bekymrede over at fremtidige beslutninger ligger hos Europaudvalget og ikke hos hele Folketinget.  - Gruppe H
Folketinget er generelt mere positivt stemt overfor EU, end i befolkningen (Imod) - Gruppe J
Magten over afgivelse af suverænitet ligger hos regeringen og Folketinget og ikke længere hos folket. - Gruppe L
Nej fordi politikerne ikke skal have en blankocheck. - Gruppe M
Et skridt mod mere EU kræver folkets opbakning og ikke kun et flertal i folketinget. - Gruppe N
Ingen tillid til politisk garanti - Gruppe O
Deponering af bestemmelse om de 18 retsakter vi står udenfor hos politikerne - Gruppe Q 
Vi afgiver beføjelser til Folketinget om at afgive suverænitet på befolkningens vegne. - Gruppe R

Samarbejde og indflydelse fra EU
Centralisering øges - Gruppe A
Noget af Lovgivningen kommer længere væk fra borgerne, nærdemokratiet rykker længere væk. - Gruppe D
Frygt for mindre national indflydelse og for meget magt til EU - Gruppe F
EU er demokratisk uoverskueligt - Gruppe J
Demokratiet svækkes for den enkelte borger. - Gruppe K
Nej vil gerne have fulde pakke også på indvandre- og flygtningepolitikken – det får man aldrig ved ja. - Gruppe K
Nej fordi EU for mere at skulle have sagt i DK - Gruppe M
Mindre eu - Gruppe O
Politisk glidebane, beslutningerne rykkes mere og mere til Bruxelles. - Gruppe Q
Vi bindes tættere sammen med EU - Gruppe Q
Det er bedre at vente, til vi kender Storbritanniens position og den nye Europolforordning. - Gruppe T
Vi skal undgå at blive Europas Forenede Stater.  - Gruppe T
Suverænitetsafgivelse svækker nærdemokratiets og den enkeltes medbestemmelse. - Gruppe S

Andet
Nej, man bevarer ikke danskheden - Gruppe O
Ved et nej, beholder den danske befolkning fuld bestemmelse over vores flygtninge- og asylpolitik. - Gruppe S
Hvis vi siger et ja, vil dette muligvis betyde tilvalg på senere tidspunkt til bla. EURO og forsvarsforbehold. - Gruppe L

Argumenterne er rettet for slåfejl og andet meningsforstyrende. Enslydende argumenter er kun medtaget en gang. 

Der var 20 grupper på folkehøringen, som alle udpegede de argumenter, som de syntes var de bedste fra både ja- og ned-siden. Her er en oversigt over deltagernes bedste ja-argumenter:

JA - FORDI:

Europol
Vi forbliver i Europol, så der ikke opstår en usikker mellemperiode - Gruppe A
Vi er sikre på at være med i og få fuld adgang til Europol-pakken. - Gruppe D
Ja, øget og bedre politisamarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet. - Gruppe E
Så vi kan deltage med fulde rettigheder i Europol området og undgå risiko for udelukkelse på ubestemt tid. - Gruppe F
Indholdet af Europol og de 22 retsakter ER godt. - Gruppe H
Samarbejde med Europol - Gruppe I
At vi forbliver i Europol og at de 22 retsakter, som er fordelagtige for Danmark tiltrædes. - Gruppe J
Sikrer Europol og de 22 retsakter - Gruppe K
Vi kan ikke påvirke og være med til at kontrollere Europol, hvis vi ikke er med. - Gruppe L
Europol, - Gruppe O
Lettere politisamarbejde - Gruppe Q
Vi vil være sikre på at kunne fortsætte i Europol. - Gruppe R
Det bliver nemmere at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne. - Gruppe T

Familieret, handel og retssikkerhed
Nemmere at afgøre familieanliggender på tværs af landegrænser, f.eks. i forbindelse med arv, skilsmisse og børn. - Gruppe D
Sikkerhed for hurtig og nem adgang til akter og samarbejde inden for retsområdet - Gruppe G
Ja fordi vi opnår bedre retsbeskyttelse af danske borgere i EU - Gruppe M
Familieret, arveret, europol bliver simplificeret og lettere at agere i. - Gruppe N
Forbedrede forhold på erhvervs og –familieretsområdet - Gruppe Q
Det bliver mere enkelt for virksomheder og borgere at operere på tværs af EU's grænser. - Gruppe S
Det vil styrke retssikkerheden for alle, der handler med andre EU-lande.  - Gruppe T

Samarbejde og indflydelse i EU
Vi kan være med til at præge udviklingen inden for retspolitikken i EU - Gruppe A
Et ja giver os mulighed for at påvirke udviklingen, med et nej står vi udenfor!  - Gruppe C
Vi står stærkere samlet i EU i forhold til konkurrenceregler, terrorbekæmpelse m.m. - Gruppe E
Vi får kun indflydelse ved at deltage! - Gruppe F
Større mulighed for indflydelse - Gruppe H
Indflydelse - Gruppe I
Vi får Indflydelse - og medbestemmelse og viser respekt og anerkendelse af de andre EU-lande - Gruppe J
Ja, for vi kommer med ved forhandlingsbordet og kan derved pleje vore egne interesser. - Gruppe M
Vi får en chance for at præge EU-samarbejdet, herunder indflydelse på hvad Europol skal indeholde og ligeledes et bedre Europol-samarbejde. - Gruppe N
De andre EU-lande kan bedre undvære os end vi kan undvære dem. - Gruppe N
Tillid til EU, indflydelse i EU - Gruppe O
Ja ensrettede regler i EU - Gruppe O
Vi skal ikke være for krævende fx fodnotepolitik - Gruppe O
Det giver bedre samarbejde og mere indflydelse. - Gruppe P
Vi sidder med ved bordet, når beslutningerne skal træffes - Gruppe Q
Danmark er nødt til at samarbejde med EU for at klare problemer på tværs af grænser. - Gruppe R
Et integreret samarbejde på et retspolitisk plan er en nødvendighed i den globaliserede verden.  - Gruppe S

Folketinget og folkeafstemninger
Det er mere effektivt for regeringen at vælge retsakter til/fra. - Gruppe K
Tillid til folketinget - Gruppe O

Tilvalgsordning og parallelaftaler
Parallelaftaler er besværlige og usikre. - Gruppe B
Vi har fået en unik ordning hvor vi kan håndplukke hvad vi vil deltage i. - Gruppe B
Et nej giver usikkerhed og endeløse forhandlinger om parallelaftaler! - Gruppe C
Mulighed for at tilslutte sig en fælles indvandre- og asylpolitik - Gruppe G
Hvis vi ikke siger ja til tilvalgsordningen og kommer med til maskinrummet og må nøjes med parallelaftale, hvad bliver konsekvenserne så? - Gruppe L
Mulighed for tilvalg - Gruppe O


Argumenterne er rettet for slåfejl og andet meningsforstyrende. Enslydende argumenter er kun medtaget en gang. 

Hvad er en folkehøring

En folkehøring er en meningsmåling tilsat information og dialog. Deltagerne er repræsentativt udvalgt, så de svarer til et ”mini-Danmark”. Før høringen har deltagerne svaret på et spørgeskema, om fx hvad de regner med at stemme, og hvad de mener, er vigtigst for deres holdning til folkeafstemningen. Under høringen diskuterer deltagerne med hinanden, og formulerer spørgsmål til politikere, forskere og interesseorganisationer. Og efter folkehøringen svarer deltagerne så på de samme spørgsmål igen. Folkehøringen vil vise, hvad hele Danmarks befolkning ville stemme – hvis de havde været igennem det samme forløb.

Der er to gange tidligere afholdt folkehøringer i Danmark, første gang forud for folkeafstemningen om euroen, og anden gang ifm. EU’s tænkepause i 2006.

Argumetkatalog fra folkehøringen

Baggrund

Deltagerne fik tilsendt oplysningsmateriale
inden folkehøringen. En lille pjece,
et faktablad og et hæfte med argumenter
fra debatten.

 

Folkehøring på facebook

Folkehøringen den 14.-15. november 2015

På folkehøringen deltog foruden de 365 
udvalgte borgere også forskere, interesse-
organisationer samt politikere.

Deltagerene fik mulighed for at stille 
spørgsmål direkte til politikerne samt 
forskere og interesseorganisationer.

Deltagernes argumenter for at stemme ja
eller nej kan du se herover.

Folkehøringen er afsluttet. Du kan se og læse om høringen på Danmarks Radios hjemmeside samt følge kommentarerne om folkehøringen på Folketingets facebookside under begivenheden: "Folkeafstemning 3. december".

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik