Tilvalgsordningen

Tilvalgsordningen er navnet på den ordning, som det nuværende danske retsforbehold ændres til, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015.

Tilvalgsordning

Retsforbeholdet betyder, at Danmark i dag ikke deltager i nye EU-regler, der er vedtaget inden for det politikområde, der kaldes retlige og indre anliggender. Retlige og indre anliggender indeholder bl.a. regler om politisamarbejde og strafferet, civil- og handelsret, asyl og indvandring samt grænsesamarbejdet Schengen. 

Danmark fik muligheden for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte Lissabontraktat i 2007. Retsforbeholdet er beskrevet i en protokol til traktaten. Protokoller er tillæg til traktaten og anvendes bl.a. til at beskrive særlige bestemmelser og forhold for medlemslandene. 
Et bilag til den danske protokol indeholder selve tilvalgsordningen. 

Tilvalg af EU-regler

Med tilvalgsordningen kan Folketinget tage stilling fra sag til sag, om Danmark ønsker at deltage i de forskellige dele af samarbejdet inden for politikområdet retlige og indre anliggender. Danmark overdrager til gengæld hele selvbestemmelsen (suveræniteten) på området til EU. Overdragelsen af selvbestemmelsen til EU sker altså på hele området for retlige og indre anliggender, men Folketinget bestemmer selv, hvornår de enkelte dele af området skal være bindende for Danmark. Det sker ved at tilvælge de enkelte retsakter. Retsakterne er en slags love, der indeholder de forskellige EU-regler. Inden for retlige og indre anliggender findes retsakterne typisk i form af forordninger, direktiver og afgørelser. 

Tilvalgsordningen fungerer på den måde, at Folketinget har mulighed for at tilvælge nye EU-regler på området på to forskellige tidspunkter. EU-reglerne kan tilvælges inden de er vedtaget, eller efter de er vedtaget.

Tilvalg før vedtagelse: 
Folketinget kan tilvælge en retsakt, inden den er vedtaget – altså på forslagsstadiet. Danmark vil så være med i forhandlingerne og vedtagelsen af retsakten. Hvis Folketinget ønsker at tilvælge en retsakt på forslagsstadiet, skal der gives skriftlig besked til EU senest 3 måneder efter, at forslaget er blevet sendt til medlemslandene. Når Folketinget har tilvalgt en retsakt på forslagsstadiet, kan Danmark ikke i løbet af forhandlingerne fortryde valget og fravælge retsakten igen. Det gælder også, hvis Danmark ender med at stemme imod vedtagelsen af selve retsakten.

Tilvalg efter vedtagelse: 
Folketinget kan også vælge først at tilslutte sig retsakten efter, at den er vedtaget. Danmark vil så ikke være med til forhandlingerne eller have stemmeret i forbindelse med vedtagelse af retsakten. I den situation er der ikke nogen tidsfrist. 

Begge typer af tilvalg er bindende. Danmark kan altså ikke efterfølgende komme og sige, at vi alligevel ikke ønsker at være en del af de nye regler. 


Når EU-retsakterne er tilvalgte

Efter at Folketinget har tilvalgt en EU-retsakt, kan det ske, at den efterfølgende ændres eller videreudvikles af EU. Hvor stiller det så Danmark? 

Her er der to muligheder: 

Baggrund i oprindelig retsakt:
Hvis der er tale om retsakter, der vedtages på baggrund af den tiltrådte retsakt, binder den nye retsakt også Danmark. Det er tilfældet, hvis den nye retsakt har såkaldt hjemmel i den oprindelige retsakt. Hjemmel vil sige, at den oprindelige retsakt indeholder en bestemmelse om, at nye retsakter kan vedtages på baggrund af den oprindelige retsakt.

Ændring af oprindelig retsakt:
Hvis der er tale om en ændring af en tiltrådt retsakt, er Danmark som udgangspunkt ikke bundet af den nye ændrede retsakt. Danmark kan i den situation fortsætte med at være omfattet af den oprindelige retsakt. De andre medlemslande kan dog vurdere, at den nye retsakt ikke er anvendelig uden Danmarks deltagelse. De kan derfor i sidste ende beslutte at udelukke Danmark fra den oprindelige retsakt.


Hvad siger ja-partiernes politiske aftale om tilvalg af EU-regler?

Partierne bag aftalen om folkeafstemningen har aftalt nogle regler for, hvordan EU-retsakterne kan tilvælges. Her er der forskel på, om der er tale om eksisterende EU-retsakter eller forslag til nye EU-retsakter.

Eksisterende EU-retsakter:

De EU-positive partier har aftalt, at der først efter næste folketingsvalg kan tilvælges flere end de foreslåede 22 eksisterende EU-retsakter. Efter folketingsvalget vil tilvalg af eksisterende retsakter kræve, at alle fem partier er enige. Partierne har altså vetoret.

Forslag til nye EU-retsakter:

Hvad angår forslag til nye retsakter, kan et almindeligt flertal i Folketinget beslutte, hvilke EU-retsakter der skal tilvælges. Det gælder dog ikke for forslag til nye EU-retsakter, der har med asyl og indvandring at gøre. Her har aftalepartierne også vetoret. Partierne bag aftalen har på forhånd aftalt at tilvælge forslagene til EU-retsakter om Europol, Eurojust og det kommende europæiske system for registrering af flypassagerer kaldet PNR. Til gengæld ønsker partierne ikke, at Danmark skal være en del af forslaget om en europæisk anklagemyndighed, der skal se på svindel med EU-midler.  


Hvordan kommer tilvalget til at foregå?

Der lægges op til, at beslutningen om tilvalg af EU-retsakter vil gå gennem Folketingets Europaudvalg. Europaudvalget skal altså sige god for de EU-retsakter, som regeringen har tænkt sig at tilvælge. Det betyder konkret, at der ikke må være et flertal imod de forslag, som regeringen fremlægger for Europaudvalget. Europaudvalget består af repræsentanter fra alle Folketingets partier og kontrollerer i forvejen regeringens EU-politik efter nogle fastsatte regler. 


Hvad med EU-retsakter på Schengenområdet?

De fælles EU-regler om grænsesamarbejde og visum, hvor man kan bevæge sig over grænserne uden at vise pas, er en del af det såkaldte Schengensamarbejde. EU-reglerne på Schengenområdet er faktisk omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har en særlig ordning, hvor vi kan deltage i reglerne på et såkaldt mellemstatsligt grundlag. Til gengæld kan de andre Schengenlande vælge at smide Danmark helt ud af samarbejdet, hvis Danmark ikke tilsutter sig nye regler på Schengenområdet. Danmark har derfor valgt at tilslutte sig alle nye Schengenregler.

Hvis Danmark vælger at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil alle de EU-retsakter om grænsesamarbejdet, som Danmark i dag er en del af på et mellemstatsligt grundlag, automatisk binde Danmark på samme måde som de øvrige Schengenlande - på et såkaldt overstatsligt grundlag. Det vil ske 6 måneder efter, at Danmark har ændret retsforbeholdet til tilvalgsordningen.

Under tilvalgsordningen vil Danmark fortsat kunne smides ud af samarbejdet, hvis vi ikke tilvælger de nye EU-regler på Schengenområdet. Partierne bag aftalen har derfor tilkendegivet, at Danmark fortsat vil tilvælge nye retsakter på området. 

Det fremgår ikke af aftalen, om tilvalget vil ske på forslagsstadiet eller først, når retsakten er vedtaget. 

Tilvalgsordning

Tilvalgsordning for Storbritannien og Irland

Den danske tilvalgsordning er formuleret
som en protokol til traktaten og svarer til den
tilvalgsordning, som Storbritannien og Irland
har haft siden Amsterdamtraktaten i 1999.  

Storbritannien og Irland deltager dog ikke i
Schengensamarbejdet, så spørgsmålet om
tilvalg af retsakter på Schengenområdet er
ikke en del af tilvalgsordningen for de to lande.

Storbrtiannien har tilvalgt ca. 2/3 af retsakterne
på området for retlige og indre anliggender.
Irland har en poltik om, at alle retsakterne 
så vidt muligt tilvælges. 

Storbritannien og Irland har en ordning svarende til den tilvalgsordning, som retsforbeholdet kan ændres til ved folkeafstemningen.

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik