Hvad er retsforbeholdet?

Retsforbeholdet er et af de fire forbehold, som Danmark fik forhandlet sig frem til, efter at danskerne stemte nej til den såkaldte Maastrichttraktat i 1992

Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til Maastrichttraktaten ved folkeafstemningen den 2. juni 1992. Maastrichttraktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen den 18. maj 1993. De fire forbehold er skrevet ind i en særlig protokol til traktaten.

Retsforbeholdet omhandler de opgaver, der i EU’s medlemslande ofte varetages af politiet og af de retlige myndigheder. Det handler bl.a. om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde - området bliver i EU-jargon kaldt for retlige og indre anliggender. 

Teknisk set er det danske forbehold formuleret som et forbehold mod deltagelse i samarbejdet på området, når det er overstatsligt. Et overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU vedtager regler, der kan have direkte virkning i medlemslandene og dermed påvirker borgerne og virksomhederne i medlemslandene umiddelbart. Det vil bl.a. sige, at en dansk borger ved domstolene i Danmark kan påberåbe sig regler, som ikke er vedtaget i Folketinget, men i EU. 

Danmark kan derimod godt deltage i mellemstatsligt samarbejde på området, hvor reglerne alene forpligter landene. Det betyder, at EU-regler der er vedtaget under det mellemstatslige samarbejde skal godkendes og vedtages af Folketinget, før de gælder for borger og virksomheder i Danmark.   

EU's seneste traktat - Lissabontraktaten fra 2009 - gør hele området for retlige og indre anliggender overstatsligt. Det betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke kan deltage i ny EU-lovgivning på området på grund af retsforbeholdet.

Foruden selve retsforbeholdet har Danmark også forbehold mod deltagelse i EU's fælles valuta (euroen), forsvarssamarbejdet og unionsborgerskabet. Tilvalgsordningen gælder kun for retsforbeholdet.

RIA

Samarbejdet om retlige og indre anliggender er
bid for bid gået fra at være mellemstatsligt til i
dag at være overstatsligt på alle områder.
Det er sket, når EU har vedtaget nye traktater:

1993: Danmark kan deltage i hele området. 

1999: Samarbejdet om civil- og handelsret samt
asyl og indvandring bliver overstatsligt, og
Danmark kan ikke længere deltage direkte i nye
regler på området. 

2009: Samarbejdet om politi og strafferet bliver
overstatsligt, og Danmark kan ikke længere
deltage direkte i nye regler på området.  

Danmark kan kun deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender, når det er mellemstatsligt. I dag er hele området overstatsligt, og Danmark deltager derfor kun i de EU-regler, der er vedtaget, mens samarbejdet var mellemstatsligt eller via en såkaldt parallelaftale. I takt med at der vedtages nye og opdaterede regler, vil Danmark altså som udgangspunkt gradvis ryge ud af samarbejdet. 

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik