Parallelaftaler

Danmark kan deltage i EU-regler omfattet af retsforbeholdet ved hjælp af såkaldte parallelaftaler.

Danmark kan ansøge EU om en parallelaftale, hvis vi fortsat ønsker at bevare retsforbeholdet i dets nuværende form, men samtidig vil være en del af det nye samarbejde om Europol. En parallelaftale kan give Danmark mulighed for at deltage i det overstatslige samarbejde om Europol via en mellemstatslig aftale. 

Danmark kan ikke være sikker på at få en parallelaftale. EU ønsker kun at anvende parallelaftaler i undtagelsestilfælde som en overgangsordning. EU har i to ud af seks tilfælde afvist en dansk parallelaftale. I de sager vurderede Kommissionen, at det ikke i tilstrækkeligt omfang var i EU og EU-borgernes interesse, at Danmark fik aftalen.

Både Danmark og EU kan opsige en parallelaftale. 

De fire EU-retsakter, der i dag er omfattet af de danske parallelaftaler, vil blive valgt til, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december.

En parallelaftale er en lidt speciel konstruktion, da Danmark jo er medlem af EU. EU indgår normalt mellemstatslige aftaler med lande, der ikke er medlemmer af EU - de såkaldte tredjelande. Danmark bliver derfor i princippet behandlet som et tredjeland, når der skal indgås parallelaftaler. Parallelaftaler gør det muligt for Danmark at deltage i EU's overstatslige regler inden for retlige og indre anliggender på et mellemstatsligt grundlag.

Hvorfor har Danmark i det hele taget brug for en parallelaftale? Kan vi ikke bare kopiere EU-reglerne, hvis vi ønsker, at reglerne også skal gælde i Danmark? Jo, det kan Danmark i princippet godt, men problemet er, når reglerne omfatter såkaldt gensidig anerkendelse. Gensidig anerkendelse betyder, at EU-landene accepterer gyldigheden af hinandens afgørelser, så en afgørelse i et EU-land anerkendes og kan gennemføres i et andet EU-land. En parallelaftale kan altså sikre Danmark, at de andre EU-lande også anerkender afgørelser truffet i Danmark, selv om Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af retsakten på samme måde som de øvrige EU-lande.

Hvornår kan Danmark få en parallelaftale?

Kommissionen har i forbindelse med behandlingen af de danske ønsker om parallelaftaler opstillet følgende kriterier for tildeling af parallelaftaler:

  • parallelaftaler kan kun anvendes i undtagelsestilfælde,
  • parallelaftaler udgør en overgangsordning, 
  • parallelaftaler kan kun accepteres, hvis Danmarks deltagelse fuldt ud er i EU's og EU-borgernes interesse, og
  • kravene til Danmark skal være identiske med dem, der stilles til alle EU-landene, så det sikres, at bestemmelser med samme indhold gælder i Danmark og i de øvrige EU-lande.

Procedure i EU

I EU er reglerne for at indgå parallelaftaler beskrevet i traktatens artikel 218.

Hvis Danmark ønsker at indgå en parallelaftale om en given EU-regel, skal Danmark anmode EU om at få en parallelaftale. Det er i første omgang Europa-Kommissionen, der skal vurdere, om betingelserne for at Danmark kan få en parallelaftale er opfyldte. Det betyder, at det skal være i EU's interesse at indgå en parallelaftale med Danmark. 

Hvis Kommissionen vurderer, at det er i EU's interesse, beder den EU-landene om at sige god for, at der indledes forhandlinger med Danmark. Når EU-landene skal beslutte, om Kommissionen skal have et mandat til at forhandle med Danmark, træffes afgørelsen blandt de øvrige 27 lande ved såkaldt kvalificeret flertal. 

Når Kommissionen har fået mandatet fra EU-landene indledes forhandlingerne med Danmark. De endelige vilkår for Danmarks tilknytning til den pågældende EU-regel vil afhænge af forhandlingerne. Når forhandlingerne er afsluttet, skal EU-landene igen godkende det endelige resultat. 

Før EU-landene kan godkende den endelige parallelaftale, skal Europa-Parlamentet også godkende aftalen ved et almindeligt flertal.


Procedure i Danmark

I Danmark skal reglerne i grundlovens §19 følges, da en parallelaftale er en mellemstatslig aftale. 

Forhandlingerne om en parallelaftale skal derfor forelægges de relevante udvalg i Folketinget, hvilket ofte vil være Europaudvalget og Retsudvalget. Herefter underskriver regeringen aftalen på vegne af Danmark. 

Regeringen fremsætter herefter et separat lovforslag om gennemførelse af parallelaftalen, som skal vedtages af Folketinget, hvormed regeringen får lov til at indgå parallelaftalen.

Danmark har i dag 

  • tre parallelaftaler 
  • om fire EU-retsakter.

Parallelaftalerne omhandler to retsakter under EU's samarbejde om asyl og indvandring og to retsakter under det civilretlige samarbejde. Alle områderne er i sagens natur omfattet af det danske retsforbehold.


Paralleaftale om registrering og behandling af asylansøgere

De to retsakter på asyl- og indvandringsområdet kaldes for Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen. Dublin II-forordningen handler kort fortalt om, at det EU-land, hvor en flygtning første gang anmoder om asyl, er ansvarlig for asylbehandlingen. Eurodac-forordningen skal ses i sammenhæng med Dublin II-forordningen, da den handler om registrering af asylansøgere ved hjælp af fingreaftryk. De to forordninger gør det muligt for EU-landene at tjekke, om en asylansøger tidligere har søgt om asyl i et andet EU-land. Hvis det er tilfældet, kan asylansøgeren sendes tilbage til det EU-land, hvor der første gang blev søgt om asyl.  


Parallelaftaler på det civilretlige område

De to retsakter på det civilretlige område kaldes for forkyndelsesforordningen og Bruxelles I-forordningen, som handler om anerkendelse og gennemførelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. 


Oversigt over danske parallelaftaler

 Navn EU-retsakt  Afgørelse og aftale
 Dublinregelsættet
Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne og aftale herom med Norge og Island.

Rådets afgørelse af 21. februar 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om udvidelse af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, og Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen til også at omfatte Danmark.


Aftalen trådte i kraft den 1. april 2006
 Eurodac (fingreaftryk)
Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen.

 Bruxelles I
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Rådets afgørelse af 20. september 2005 om undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige området:


Aftalen trådte i kraft 1. juli 2007

 Forkyndelsesforordningen
Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

Rådets afgørelse af 20. september 2005 om undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager:


Aftalen trådte i kraft 1. juli 2007


Forløbet omkring parallelaftalerne:

  • 2001: Danmark anmoder EU om at blive tilknyttet seks EU-retsakter via parallelaftaler.
  • 8. maj 2003: EU's justits- og indenrigsministre giver Kommissionen lov til at indlede forhandlinger med Danmark om en mellemstatslig aftale om fire EU-retsakter.
  • 23. februar 2005: regeringen fremsætter lovforslag i Folketinget om Dublin/Eurodac-aftalen.
  • 13. marts 2005: Aftale om Dublin/Eurodac underskrives.
  • 19. marts 2005: Aftale om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I-forordningen underskrives.
  • 12. maj 2005: lovforslaget om Dublin/Eurodac vedtages i Folketinget.
  • 20. september 2005: EU's medlemslande bliver enige om at indgå to parallelaftaler mellem EU og Danmark på det civilretlige område. Parallelaftalerne omfatter den såkaldte forkyndelsesforordning og Bruxelles I-forordningen.
  • 21. februar 2006: EU's medlemslande bliver enige om at indgå én parallelaftale mellem EU og Danmark. Parallelaftalen omfatter to EU-retsakter: Eurodac-forordningen og Dublin II-forordningen. 
  • 1. april 2006: aftalen mellem Danmark og EU om Dublin og Eurodac træder i kraft.
  • 27. april 2006: aftalen om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I indgås endeligt.
  • 25. oktober 2006: regeringen fremsætter lovforslag i Folketinget om Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen.
  • 15. december 2006: Folketinget vedtager lovforslaget om Bruxelles I- og forkyndelsesforordningen.
  • 1. juli 2007: aftalen mellem Danmark og EU om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I træder i kraft.


Her fik Danmark et nej

Danmark har ikke fået ja til alle de parallelaftaler, som der er blevet søgt om. Danmark anmodede oprindeligt EU om at blive tilknyttet seks retsakter, som var omfattet af retsforbeholdet. Foruden de fire, som vi i dag har parallelaftaler om, drejer det sig om den såkaldte konkursforordning og Bruxelles II-forordningen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager. Kommissionen vurderede dog, at EU ikke havde den fornødne interesse i en dansk tilknytning til de to retsakter. Danmark fik derfor afslag på anmodningen om tilknytning til retsakterne via parallelaftaler.  


Igangværende forhandlinger

Danmark forhandler i øjeblikket om en mellemstatslig aftale mellem EU på den ene side og Danmark, Norge, Island og Schweiz på den anden side. Aftalen handler om den såkaldte bevisoptagelsesforordning. Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at sikre beviser i andre medlemslande til brug for retssager på det civil- og handelsretlige område.

Forordningen er en af de 22 EU-retsakter, som vil blive tilvalgt, hvis det bliver et ja til ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. 

Hvis retsforbeholdet ændres til den foreslåede tilvalgsordning, vil de fire forordninger, som i dag er omfattet af de danske parallelaftaler, fortsat gælde for Danmark, men nu på et overstatsligt niveau på samme måde som de øvrige retsakter, der tilvælges.

Afstemning2

Hvad stemmer vi om den 3. december?
Et samlet ja eller nej til:

- ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

- overdragelse af suverænitet til EU i 
 samarbejdet om retlige og indre anliggender

- tilvalg og deltagelse i 26 EU-regler og tre
 forslag til nye EU-regler - herunder Europol.

Den 3. december skal vi stemme om en ændring af retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om vi ønsker at deltage. Til gengæld overdrager Danmark suveræniteten på hele området for retlige og indre anliggender til EU.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik