Spørgsmål 84: om grænserne for den påtænkte overladelse af beføjelser med hensyn til lovgivende, udøvende og dømmende virksomhed

”Vil regeringen nøje beskrive grænserne for den påtænkte overladelse af beføjelser med hensyn til lovgivende, udøvende og dømmende virksomhed og for hver hjemmelsbestemmelse give et eksempel på en lov, som ikke vil kunne vedtages af Unionens myndigheder?”

Svar:

1. Med EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender – også kaldet RIA-samarbejdet – forstås i lovforslaget foranstaltninger, der efter det gældende traktatgrundlag vedtages på grundlag af tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt persondatabeskyttelse i relation til politi- og strafferet efter samme traktats artikel 16, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Første del af traktatafsnittet, tredje del, afsnit V, indeholder i kapitel 1 en række almindelige bestemmelser vedrørende RIA-samarbejdet (kapitel 1, artikel 67-76) efterfulgt af i alt 4 kapitler for hvert af de enkelte politikområder under RIA-samarbejdet. Det drejer sig om politikker for grænsekontrol, asyl og indvandring (kapitel 2, artikel 77-80), samarbejdet om civil-retlige spørgsmål, herunder familie- og handelsret (kapitel 3, artikel 81) samt retligt samarbejde i straffesager (kapitel 4, artikel 82-86) og politi-samarbejde (kapitel 5, artikel 87-89).

For en uddybende gennemgang af EU-lovgivningen under politikområderne henvises til kapitel 7 og 8 i regeringsredegørelsen fra marts 2015 ”Samarbejdet om retlige og indre anliggender – en analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet”. Redegørelsen findes på Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) og er sendt til Folketingets Retsudvalg den 27. marts 2015.

2. Det tilføjes, at hvis der med spørgsmålet sigtes til, hvorvidt lovforslagets overladelse af beføjelser til EU efter grundlovens § 20 opfylder kravet om, at beføjelser alene kan overlades til mellemfolkelige myndigheder ”i nærmere bestemt omfang”, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 104 til lovforslaget. Som det fremgår heraf, har Højesteret i Maastricht-sagen (Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800), pkt. 9.2, udtalt bl.a. følgende:

”Udtrykket »i nærmere bestemt omfang« må forstås således, at der skal foretages en positiv afgrænsning af de overladte beføjelser dels med hensyn til sagsområder, dels med hensyn til beføjelsernes karakter. Afgrænsningen skal gøre det muligt at vurdere suverænitetsafgivelsens omfang. Sagsområderne kan beskrives i rummelige kategorier, og det kan ikke kræves, at omfanget af suverænitetsafgivelsen er angivet så præcist, at der ikke kan blive tale om skøn eller fortolkningstvivl. De overladte beføjelser kan angives ved henvisning til en traktat.”

Der henvises i øvrigt for så vidt angår afgrænsningen af grundlovens § 20, herunder afgrænsningen af bestemmelsen ”opad”, dvs. i forhold til grundlovens § 88, til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 og 86 til lovforslaget.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik