Spørgsmål 68: om fire konkrete retsakter, som regeringen ikke foreslår tilvalgt, ville øge retssikkerheden og gøre det tryggere at være borger

”I forlængelse af Advokatrådets høringssvar (L 29 – bilag 3) bedes ministeren kommentere Advokatrådets påstand om, at fire konkrete retsakter, som regeringen ikke foreslår tilvalgt, ville øge retssikkerheden og gøre det tryggere at være borger.”

Svar:

1. På baggrund af det analysearbejde, der blev igangsat med den politiske aftale om Danmark i Europol fra december 2014, indgik aftalepartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) den 17. marts 2015 den supplerende aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender.

De politiske aftaler er optrykt som bilag 3 og 4 til lovforslaget.

2. Det fremgår af aftalen fra marts 2015, at det har været aftalepartiernes pejlemærke at tilvælge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for borgere og virksomheder, eller hvor det vurderes at være gavnligt for Danmark at bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet. Ambitionen er at gøre det sværere at være kriminel, tryggere at være borger og lettere at være virksomhed.

På den baggrund er aftalepartierne enige om i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015 at tilvælge 22 eksisterende retsakter på det civil- og handelsretlige område og politi- og strafferetsområdet.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at der på disse områder er 10 eksisterende retsakter, som ikke ønskes tilvalgt, herunder fire direktiver, som er omtalt i det høringssvar, der henvises til i spørgsmålet. De omtalte fire direktiver er offerdirektivet1, direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand2, direktivet om ret til information under straffesager3 og direktivet om ret til advokatbistand4.

3. Det fremgår af det høringssvar, der henvises til i spørgsmålet, at Advokatrådet ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel overordnet set bifalder omdannelsen af det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning, og at Advokatrådet derfor kan støtte lovforslaget.

For så vidt angår de nærmere omtalte fire direktiver, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge, kan Justitsministeriet oplyse følgende:

1) Offerdirektivet
Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet og sikre, at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen. Direktivet indeholder bl.a. minimumsregler om information og støtte til ofre, om ofres rettigheder i forbindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen og om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge beviser.

Det er vurderingen, at et tilvalg i vidt omfang alene ville formalisere procedurer, som i dag fungerer i praksis i Danmark.

Direktivet går på visse punkter videre, end gældende dansk lovgivning hidtil har gjort af retssikkerhedsmæssige grunde. Aftalepartierne er enige om at drøfte, om der er dele af direktivet, som skal gennemføres i dansk ret. Overvejelserne herom er ikke afsluttet, men har allerede på nuværende tidspunkt resulteret i nogle kommende tiltag vedrørende afhøring af ofre. Det drejer sig om at fastsættelse af regler om at undgå unødvendige gentagelser af afhøringer af ofre og om videoafhøring af børn.

2) Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand
Direktivet indeholder minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i straffesager og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt bestemmelser om tolkningens kvalitet.

Det er vurderingen, at dansk ret i vidt omfang allerede er i overensstemmelse med direktivet, og at et tilvalg derfor ikke vil indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.

3) Direktivet om ret til information under straffesager
Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer.
Det er vurderingen, at dansk ret i vidt omfang allerede er i overensstemmelse med direktivet, og at et tilvalg derfor ikke vil indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.

4) Direktivet om ret til advokatbistand
Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer.

Det er vurderingen, at dansk ret i vidt omfang allerede er i overensstemmelse med direktivet, og at et tilvalg derfor ikke vil indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.


1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/2207/RIA.
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager.
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager.
4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til ad-gang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen.




Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik