Spørgsmål 62: om, hvorvidt Danmark fortsat vil kunne gå foran med ny lovgivning på de områder, hvor der afgives suverænitet til EU, f.eks. med rettigheder på familieområdet til regnbuefamilier

”Vil Danmark fortsat kunne gå foran med ny lovgivning på de områder, hvor der afgives suverænitet til EU, f.eks. med rettigheder på familieområdet til regnbuefamilier?”

Svar:

Som det bl.a. fremgår af regeringsanalysen Samarbejdet om retlige og in-dre anliggender fra marts 2015 (side 76), er det overordnede politiske mål på det civil-, handels- og familieretlige område at skabe et europæisk ret-ligt område, hvor grænserne mellem medlemsstaterne ikke udgør en hindring for borgere og virksomheders adgang til bilæggelse af civilretlige tvister, indbringelse af sager for domstolene og fuldbyrdelse af afgørelser.

EU’s kompetence på det civil-, handels- og familieretlige område er derfor begrænset til grænseoverskridende situationer.

EU kan således ikke harmonisere medlemsstaternes håndtering af civil-, handels- og familieretlige spørgsmål, som alene angår rent nationale situationer.

De 14 eksisterende retsakter på det civil-, handels- og familieretlige område, som vil blive tilvalgt i tilfælde af et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, vedrører bl.a. grænseoverskridende samarbejde på bag-grund af princippet om gensidig anerkendelse.

Et eventuelt tilvalg af disse retsakter vil ikke ændre på, at det fortsat vil være op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvilken materiel regulering der i medlemsstaten skal gælde på det pågældende retsområde.

Således vil et eventuelt tilvalg af familieretlige retsakter ikke berøre den familieretlige lovgivning i Danmark om eksempelvis ægteskab mellem to personer af samme køn og lovgivningen om medmoderskab, ligesom tilvalget heller ikke vil berøre mulighederne for at ændre denne lovgivning.

Tilsvarende indeholder konkursforordningen f.eks. regler om gensidig an-erkendelse af konkursdekreter afsagt i andre medlemslande, men det vil fortsat være op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvilke nationale regler der i medlemsstaten skal gælde vedrørende betingelserne for konkursbehandlingens indledning og afslutning samt dens forløb, herunder f.eks. reglerne om prioritetsrækkefølge, omstødelse mv.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik