Spørgsmål 4: om at redegøre for proceduren for tilvalg af nye EU retsakter på RIA området i fremtiden

”Spørgsmål 4: Vil ministeren redegøre for proceduren for tilvalg af nye EU retsakter på RIA området i fremtiden ud over de 22, som regeringen ønsker tilvalgt, hvis danskerne den 3. december 2015 siger "ja" til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15 (2. samling) på REU alm. del – spørgsmål 204.”

Svar:

1. En omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil indebære, at Danmark får en ret til – fra sag til sag – at tilvælge EU-retsakter, der vedtages med hjemmel i Traktatens afsnit om retlige og indre anliggender (tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde).

2. Tilvalgsordningen giver Danmark to forskellige muligheder for at tilvælge EU-retsakter, der vedtages med hjemmel i Traktatens afsnit om retlige og indre anliggender.

Det fremgår af artikel 3 i tilvalgsordningen, at Danmark inden tre måneder efter, at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet, skriftligt kan meddele Rådets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter Danmark har ret hertil.

Det fremgår endvidere af tilvalgsordningens artikel 4, at Danmark når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning kan meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i Traktatens artikel 331, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

3. Traktatens artikel 331, stk. 1, vedrører proceduren for deltagelse i et igangværende såkaldt forstærket samarbejde i henhold til Traktaten.

Det følger heraf, at Kommissionen skal påse, at betingelserne for deltagelse er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, bekræfter Kommissionen inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen om det danske tilvalg, at Danmark deltager i den tilvalgte retsakt. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver den, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, herunder eventuelle overgangsordninger. Kommissionen fastsætter i givet fald en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen. Efter udløbet af denne tidsfrist tager Kommissionen anmodningen op til fornyet behandling. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, vil Danmark kunne henvise sagen til afgørelse i Rådet.

4. Tilvalgsordningen indeholder særlige regler vedrørende Schengen-retsakter. Grundtrækkende i disse regler svarer til ordningen i den såkaldte Schengen-teknikalitet i det gældende danske retsforbehold. Den gældende Schengen-teknikalitet har gjort det muligt for Danmark at forblive tilknyttet – på mellemstatsligt grundlag – alle de Schengen-retsakter, der er vedtaget siden 1999.

Hvis retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, sker der således alene den ændring, at der fremover bliver tale om et egentligt tilvalg af de pågældende Schengen-retsakter,  hvorefter Danmark deltager EU-retligt og fuldt ud på lige fod med de øvrige medlemsstater i samarbejdet. Det følger således af artikel 6 i tilvalgsordningen, at en meddelelse om tilvalg i medfør af tilvalgsordningens artikel 4 skal gives senest seks måneder efter den endelige vedtagelse af en Schengen-retsakt.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at hvis Danmark ikke tilvælger en ny Schengen-retsakt, skal der træffes beslutning om, hvilke forholdsregler der skal tages. Det betyder ultimativt en ekskludering af Danmark fra Schengen-samarbejdet. Det samme er tilfældet i dag med den gældende Schengen-teknikalitet.

Herudover følger det af bestemmelsen, at et dansk tilvalg af en Schengenretsakt på forslagsstadiet i medfør af tilvalgsordningens artikel 3 også binder som et efterfølgende tilvalg af ethvert yderligere forslag til udbygning af den pågældende retsakt.


5. Som det fremgår af udenrigsministerens forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil beslutningen om tilvalg af fremtidige retsakter efter en eventuel overgang til en tilvalgsordning blive truffet af regeringen efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i overensstemmelse med de procedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem udvalget og regeringen.

Den nærmere procedure for, hvordan forelæggelsen for Folketinget Europaudvalg skal foregå, vil blive drøftet mellem regeringen og udvalget, hvis resultatet af folkeafstemningen den 3. december 2015 bliver et ja.

Der henvises i øvrigt til kapitel 4 i regeringens analyse ”Samarbejdet om retlige og indre anliggender – En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet” fra marts 2015.

Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 204 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik