Spørgsmål 109: om, hvorfor ministeren ikke har stillet et ændringsforslag om en folkeafstemning forud for fremtidig tilslutning til EU-retsakter på asyl- og indvandringsområdet

Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ikke har stillet et ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at statsministerens garanti for en folkeafstemning forud for fremtidig tilslutning til EU-retsakter på asyl- og indvandringsområdet bliver en del af selve lovforslaget? Der henvises til statsministerens udtalelser i TV-Avisen den 6. oktober 21.30 om, at han ikke vil modsætte sig, at garantien bliver en del af lovforslaget, således at garantien bliver juridisk gældende (”For min skyld ingen alarm”).

Svar:

Det fremgår af pkt. 5 i den politiske aftale af 10. december 2014, at eventuelle fremtidige tilvalg af retsakter på asyl- og indvandringsområdet forudsætter enighed blandt aftalepartierne (den såkaldte vetoret).

Udenrigsministeren fremsendte den 22. oktober 2015 et ændringsforslag til forslaget til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29 - bilag 4). I ændringsforslagets bemærkninger fastslås det, at Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående – vejledende – folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.

Til sammenligning kan det nævnes, at det af punkt I.3 i lovbemærkningerne til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten fremsat den 9. februar 1993 (som lovforslag L 177) fremgår, at de 7 aftalepartier bag det nationale kompromis var enige om, at Danmarks holdning til de fire hovedelementer i Maastricht-Traktaten om statsborgerskab, Den Økonomiske og Monetære Union, fælles forsvarspolitik og fælles forsvar, samt retlige og indre anliggender skulle fastlægges ved folkeafstemningen den 18. maj 1993, og at ”den kun kan ændres gennem en ny folkeafstemning”.

Det vil således ikke være første gang, at politisk enighed om afholdelse af folkeafstemning som forudsætning for ændring af Danmarks tilknytning til EU fremgår af lovbemærkninger. Det nationale kompromis har som bekendt været en anerkendt præmis for skiftende regeringers europapolitik siden 1992.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik