Lovstof fra EU

Her kan du se traktatteksten og gældende retsakter på EU's politikområde for retlige og indre anliggender samt Danmarks særlige tilknytning til politikområdet

Lovstof
Danmarks retsforbehold omhandler det politikområde, der kaldes for retlige og indre anliggender. Med Lissabontraktaten fra december 2009 bliver området i traktatmæssig forstand omdøbt til "et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Danmark har fået de andre EU-landes tilladelse til, at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, når det passer Danmark. Muligheden for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning er beskrevet i en såkaldt protokol, som er knyttet til Lissabontraktaten.

Danmarks retsforbehold er rent juridisk defineret som et forbehold mod bestemmelser, foranstaltninger og afgørelser der er truffet på baggrund af tredje del afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette afsnit i traktaten indeholder netop bestemmelserne bag området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. 

Ifølge EU's lovgivningsdatabase er der ca. 688 gældende EU-retsakter under området for retlige og indre anliggender, der altså også går under navnet et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Hvis man alene ser på de bindende EU-retsakter, der består af forordninger, direktiver og afgørelser/beslutninger, så omfatter retsforbeholdet 274 af retsakterne ifølge en opgørelse fra Justitsministeriet fra marts 2015. Danmark deltager dog alligevel på et mellemstatsligt grundlag i de retsakter, der har med Schengensamarbejdet at gøre, samt de retsakter der er bundet op på de danske parallelaftaler.

Danmarks retsforbehold er rent juridisk defineret som et forbehold mod bestemmelser, foranstaltninger og afgørelser der er truffet på baggrund af tredje del afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette afsnit i traktaten indeholder bestemmelserne bag området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Ja-partiernes aftale indeholder et veto til aftalepartierne på tilslutning til retsakter, der har med asyl og indvandring at gøre. Asyl og indvandring defineres i denne sammenhæng som EU-regler, der er vedtaget på baggrund af artikel 78 og 79.
  

Traktattekst - Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser

Art. 67 TEUF: Mål og midler for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed 
Art. 68 TEUF: Det Europæiske Råd udformer de overordnede retningslinjer 
Art. 69 TEUF: De nationale parlamenters kontrol af nærhedsprincippet 
Art. 70 TEUF: Evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af EU-politikker på området 
Art. 71 TEUF: Stående komité for det operationelle samarbejde 
Art. 72 TEUF: Opretholdelse af lov og orden i medlemsstaterne 
Art. 73 TEUF: Samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne 
Art. 74 TEUF: Administrativt samarbejde mellem nationale myndigheder og med Kommissionen 
Art. 75 TEUF: Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme m.v. 
Art. 76 TEUF: Delt initiativret 

Kapitel 2 - Politikkerne for grænsekontrol, asyl og indvandring

Art. 77 TEUF: Mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol 
Art. 78 TEUF: Den fælles asylpolitik 
Art. 79 TEUF: Den fælles indvandringspolitik 
Art. 80 TEUF: Solidaritet og ansvarsfordeling 

Kapitel 3 - Samarbejde om civilretlige spørgsmål

Art. 81 TEUF: Etablering af civilretligt samarbejde 

Kapitel 4 - Retligt samarbejde i straffesager

Art. 82 TEUF: Principper, mål og midler for det strafferetlige samarbejde 
Art. 83 TEUF: Minimumsharmonisering af strafbare handlinger og strafferammer 
Art. 84 TEUF: Kriminalitetsforebyggelse 
Art. 85 TEUF: Eurojust 
Art. 86 TEUF: Oprettelse af en europæisk anklagemyndighed 

Kapitel 5 - Politisamarbejde

Art. 87 TEUF: Omfang, mål og midler 
Art. 88 TEUF: Europol 
Art. 89 TEUF: Myndighedsudøvelse på en anden medlemsstats område 

Der er ifølge EU's lovgivningsdatabase (Eur-Lex) på nuværende tidspunkt omkring 688 gældende EU-retsakter under området for retlige og indre anliggender, der altså også går under navnet et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. 

En samlet oversigt over EU-retsakter på området kan findes her:

Antallet af bindende EU-retsakter omfattet af det danske retsforbehold opgøres af Justitsministeriet i marts 2015 til 274 EU-retsakter. Der ses alene på bindende EU-retsakter, hvilket omfatter forordninger, direktiver og afgørelser/beslutninger.

I opgørelsen er 17 af EU-retsakterne knyttet op på de danske parallelaftaler, og 90 af retsakterne omhandler Schengensamarbejdet. Danmark deltager i begge typer af EU-retsakter, dog på et mellemstatsligt plan.

En opgørelse fra 1. december 2014 opregner 22 forslag til EU-retsakter i form af forslag til direktiver og forordninger, som er omfattet af det danske retsforbehold.

Selve det danske retsforbehold er formuleret i en protokol til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Protokollen blev indført i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte Lissabontraktat, der trådte i kraft i december 2009. Bilaget til protokollen indeholder selve den tilvalgsordning, som der skal tages stilling til ved folkeafstemningen.


Protokol om Danmarks stilling

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ERINDRER OM afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd i Edinburgh den 12. december 1992, om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende traktaten om Den Europæiske Union,

SOM HAR NOTERET SIG Danmarks holdning med hensyn til unionsborgerskab, Den Økonomiske og Monetære Union, forsvarspolitik og retlige og indre anliggender, som fastlagt i Edinburghafgørelsen,

SOM ER SIG BEVIDST, at en videreførelse under traktaterne af den retlige ordning, der findes i Edinburghafgørelsen, i betydelig grad vil begrænse Danmarks deltagelse på vigtige områder af EU-samarbejdet, og at det vil være i Unionens interesse at sikre EU-rettens integritet på området frihed, sikkerhed og retfærdighed,

SOM derfor ØNSKER, at der fastlægges en retlig ramme, som giver Danmark mulighed for at deltage i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås på grundlag af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som med tilfredshed noterer sig, at Danmark agter at benytte sig af denne mulighed, når det er muligt, i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser,

SOM NOTERER SIG, at Danmark ikke vil forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere med hensyn til foranstaltninger, der ikke er bindende for Danmark,

SOM ERINDRER OM artikel 3 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, som knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

DEL I

Artikel 1

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For rådsafgørelser, der skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for Danmarks regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Ingen af bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ingen foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte afsnit, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte afsnit og ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger eller foranstaltninger, der er ændret eller kan ændres i henhold til dette afsnit, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og forpligtelser; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-retten, således som de finder anvendelse på Danmark. Især er EU-retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og som ændres, fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark uændret.

Artikel 2a

Artikel 2 i denne protokol finder ligeledes anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på grundlag af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og vedrører medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af nævnte traktats tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5.

Artikel 3

Danmark påføres ingen finansielle følger af foranstaltninger, som anført i artikel 1, bortset fra de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne.

Artikel 4

1. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne, som er omfattet af denne del, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne foranstaltning skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen.

2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre en rådsforanstaltning som nævnt i stk. 1, overvejer de medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark, hvilke passende foranstaltninger der skal træffes.

DEL II

Artikel 5

Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46 i traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær kapacitet til rådighed for Unionen.

For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

DEL III

Artikel 6

Artikel 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa.

DEL IV

Artikel 7

Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.

Artikel 8

1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele de andre medlemsstater, at denne protokols del I fra den første dag i den måned, der følger efter meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 7. I så fald omnummereres artikel 5-8 i overensstemmelse hermed.

2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse får virkning, vil alle Schengenregler og foranstaltninger vedtaget til udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for Danmark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark som EU-ret.


BILAG (ikke gældende - den såkaldte tilvalgsordning)

Artikel 1

Med forbehold af artikel 3 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Som følge af artikel 1 og med forbehold af artikel 3, 4 og 8 er ingen bestemmelser i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ingen foranstaltninger vedtaget i henhold til nævnte afsnit, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte afsnit og ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-retten, således som de finder anvendelse på Danmark.

Artikel 3

1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt meddele Rådets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal have ret hertil.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid med deltagelse af Danmark, kan Rådet vedtage en sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Danmark. I så fald finder artikel 2 anvendelse.

Artikel 4

Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i nævnte traktats artikel 331, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Artikel 5

1. Bestemmelserne i denne protokol finder anvendelse på Danmark, også for så vidt angår foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget i medfør af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som ændrer en eksisterende foranstaltning, som Danmark er bundet af.

2. I tilfælde, hvor Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, beslutter, at Danmarks ikke-deltagelse i den ændrede udgave af den eksisterende foranstaltning gør denne foranstaltning uanvendelig for andre medlemsstater eller Unionen, kan det imidlertid tilskynde Danmark til at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4. I forbindelse med artikel 3 begynder en ny periode på to måneder at løbe fra datoen for Rådets afgørelse.

Hvis Danmark ved udløbet af denne periode på to måneder fra Rådets afgørelse ikke har givet meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4, ophører den eksisterende foranstaltning med at være bindende for eller finde anvendelse på Danmark, medmindre Danmark har givet meddelelse i henhold til artikel 4 inden ændringsforanstaltningens ikrafttrædelse. Dette har virkning fra datoen for ændringsforanstaltningens ikrafttrædelse eller fra udløbet af perioden på to måneder, alt efter hvilken dato der er den seneste.

I forbindelse med dette stykke træffer Rådet efter en indgående drøftelse af sagen afgørelse med et kvalificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der deltager eller har deltaget i vedtagelsen af ændringsforanstaltningen. Kvalificeret flertal i Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte, at Danmark skal bære eventuelle direkte finansielle konsekvenser, der måtte opstå som en nødvendig og uundgåelig følge af, at Danmark ikke længere deltager i den eksisterende foranstaltning.

4. Denne artikel berører ikke artikel 4.

Artikel 6

1. Meddelelsen i henhold til artikel 4 skal gives senest seks måneder efter den endelige vedtagelse af en foranstaltning, der er en foranstaltning til udbygning af Schengenreglerne.

Hvis Danmark ikke giver meddelelse i overensstemmelse med artikel 3 og 4 vedrørende foranstaltninger til udbygning af Schengenreglerne, overvejer de medlemsstater, der er bundet af disse foranstaltninger, og Danmark, hvilke passende skridt der skal tages.

2. En meddelelse i henhold til artikel 3 vedrørende foranstaltninger til udbygning af Schengenreglerne anses uigenkaldeligt for at være en meddelelse i henhold til artikel 3 med hensyn til ethvert yderligere forslag eller initiativ til udbygning af denne foranstaltning, for så vidt et sådant forslag eller initiativ er en udbygning af Schengenreglerne.

Artikel 7

Danmark vil ikke være bundet af regler fastsat på grundlag af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der vedrører medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af nævnte traktats tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5, når Danmark ikke er bundet af EU-regler vedrørende former for strafferetligt samarbejde eller politisamarbejde, der kræver overholdelse af de bestemmelser, der er fastsat på grundlag af artikel 16.

Artikel 8

Hvis Danmark i tilfælde, som er nævnt i denne del, er bundet af en foranstaltning, som Rådet har vedtaget i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder de relevante bestemmelser i traktaterne anvendelse på Danmark for så vidt angår den pågældende foranstaltning.

Artikel 9

I de tilfælde, hvor Danmark ikke er bundet af en foranstaltning, der er vedtaget i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bærer Danmark ingen finansielle konsekvenser af denne foranstaltning, bortset fra de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne, medmindre Rådet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer efter høring af Europa-Parlamentet træffer anden afgørelse.

Danmark har i dag tre parallelaftaler, der omfatter fire EU-retsakter. Parallelaftalerne omhandler to retsakter under EU's samarbejde om asyl og indvandring og to retsakter under det civilretlige samarbejde.


Oversigt over parallelaftaler

 Navn EU-retsakt  Afgørelse og aftale
 Dublinregelsættet
Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne og aftale herom med Norge og Island.

Rådets afgørelse af 21. februar 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om udvidelse af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, og Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen til også at omfatte Danmark.


Aftalen trådte i kraft 1. april 2006
 Eurodac (fingreaftryk)
Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen.

 Bruxelles I
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Rådets afgørelse af 20. september 2005 om undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige området:


Aftalen trådte i kraft 1. juli 2007

 Forkyndelsesforordningen
Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

Rådets afgørelse af 20. september 2005 om undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager:


Aftalen trådte i kraft 1. juli 2007

Edinburgh-afgørelsen

Hvor stammer retsforbeholdet fra?

Retsforbeholdet stammer fra den såkaldte
Edinburgh-afgørelsen fra december 1992. 

Det danske retsforbehold udspringer af den
såkaldte Edinburgh-afgørelse, der blev indgået
på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh
den 12. december 1992.

Afgørelsen indeholder de fire danske forbehold,
som blev forhandlet på plads med de andre
EU-lande efter det danske nej ved folkeafstem-
ningen om Maastrichttraktaten den 2. juni 1992. 

Edinburgh-afgørelsen blev indgået med de andre EU-lande på baggrund af det såkaldte "Nationale Kompromis", som beskrev de danske bekymringer ved Maastrichttraktaten. Maastrichttraktaten og Edinburgh-afgørelsen med de fire forbehold blev efterfølgende godkendt ved folkeafstemningen den 18. maj 1993.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik