Forordningen om et europæisk tvangsfuldbyrdelses-dokument

Forordningen indfører et standarddokument, der kan bruges når en person eller virksomhed i et andet land skylder penge.  

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Når retten har afgjort en strid mellem to parter, vil dommen ofte lyde på, at den ene skal betale den anden penge. Hvis begge bor i Danmark, kan den, der skal modtage penge, uden videre med dommen i hånden inddrive kravet via fogedretten. Men hvis det er f.eks. en østrigsk virksomhed, der skylder en dansk virksomhed, så gælder den danske dom ikke i Østrig. Og så kan det være besværligt at inddrive kravet – også selvom den østrigske virksomhed ikke er uenig i kravet.

Derfor er der indført det, der hedder et tvangsfuldbyrdelsesdokument. Det er den domstol, der har afsagt dommen, der udsteder dokumentet. Med dette dokument i hånden, kan den danske virksomhed gå til myndighederne i Østrig for at få sine penge.

Proceduren minder meget om nogle nye regler, der er trådt i kraft i januar 2015. De ligger  Bruxelles I-forordingen, som Danmark er omfattet af via en parallelaftale. Derfor vil dette ikke få den store betydning i praksis. 

Det bestemmer forordningen:

  • At en retsafgørelse, der attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemslande, uden der kræves en afgørelse om fuldbyrdelse og uden indsigelse mod anerkendelsen. 
  • Stiller en række krav til, hvornår en retsafgørelse kan betegnes som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument f.eks. skal retsafgørelsen kunne fuldbyrdes i det medlemsland, hvor retsafgørelsen er truffet. 
  • Sætter en række mindstestandarder omkring de processuelle betingelser for retssagen, der ligger til grund for afgørelsen. 

Både Storbritannien og Irland har tilvalgt retsakten.

Der er afsagt en dom i en civilretsag i Polen, der involverer både polske og belgiske virksomheder. Dommen betyder, at den ene part – den belgiske - skal betale et beløb til de andre. Den belgiske virksomhed er enig i det, derfor er der tale om et ubestridt krav. Retten kan så udstede en standardformular (europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument), der vil gælde i Belgien, når de belgiske myndigheder skal sikre, at den belgiske virksomhed betaler.

Den såkaldte Bruxelles I-forordning, som Danmark deltager i via en parallelaftale, giver allerede i dag næsten de samme muligheder, som forordningen giver. Dog indeholder forordningen om tvangsfuldbyrdelsesdokumenter færre muligheder for at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse.

Konsekvenserne er meget begrænsede, da den såkaldte Bruxelles I-forordning, som Danmark deltager i via en parallelaftale, giver allerede i dag næsten de samme muligheder, som forordningen giver.

Man forventer ikke, at et tilvalg vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige. 
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik