Direktiv om seksuelt misbrug af børn

Direktivet handler om straf, forebyggelse og efterforskning af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn, og børnepornografi.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Direktivet fastsætter minimumsregler for, hvilke seksuelle overgreb på børn, der skal være strafbare i medlemslandene, og hvordan de skal straffes.

Desuden indeholder direktivet regler om forebyggelse og efterforskning af de omfattede handlinger og beskyttelse og bistand til ofrene.

Direktivet tilnærmer medlemslandenes lovgivning på området. Det erstatter en EU-rammeafgørelse fra 2003 og bygger på Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse, men tilføjer også nye elementer.

Der er tale om minimumsbestemmelser, så medlemslandene kan godt vælge at indføre strengere straffe.

Det bestemmer direktivet:

  • Minimumsregler for, hvilke overgreb medlemslandene skal forbyde.
  • Hvor hårdt en person skal kunne straffes.
  • Hvordan medlemslandene skal forebygge seksuelle overgreb.
  • Hvordan medlemslandene skal efterforske seksuelle overgreb.

Både Irland og Storbritannien har tilvalgt direktivet

Dansk ret vurderes i dag at være i overensstemmelse med direktivet. I nogle tilfælde straffer Danmark hårdere end direktivet kræver.

Lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af straffeloven gennemførte de EU-regler, som går forud for dette direktiv.
Lov nr. 633 af 12. juni 2013 gennemførte ændringer af strafferammer og forældelsesregler, så dansk straffelovgivning er i overensstemmelse med direktivet

Mellemstatslige regler:
Direktivets regler svarer i vid udstrækning til reglerne i Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Danmark har tiltrådt.

Justitsministeriet vurderer, at dansk ret er i overensstemmelse med direktivet. 

Danmark kan stadig vælge at kriminalisere seksuelt misbrug af børn i videre omfang og straffe hårdere end direktivet kræver. Ved et tilvalg kan Danmark ikke vælge at kriminalisere misbrug af børn i mindre omfang og straffe svagere end direktivet kræver.

I en såkaldt ”grooming-sag” blev en dansker dømt for at ville voldtage 29 piger under 12 år efter at have krænket dem på internettet. Han blev dømt til 10 måneders betinget fængsel. Ifølge direktivet skal det være muligt at dømme ham til minimum 1 års fængsel. Direktivet fastsætter ikke, hvor korte straffe, der skal kunne gives.

En dansk mand blev dømt til 12 års fængsel, for at have misbrugt børn over en periode på 15 år. Efter direktivet skal sådanne overgreb kunne straffes med 5 års fængsel, hvis der ikke anvendtes tvang eller trusler og 10 års fængsel, hvis der blev anvendt tvang eller trusler. I Danmark kan man straffe sådanne overgreb med 12 års fængsel.

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik