Mæglingsdirektivet

Direktivet skal forsøge at lette og fremme konfliktløsning gennem mægling i tvister på tværs af landegrænser i EU. Direktivet omfatter mægling i konflikter inden for f.eks. handel og familieret.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Det generelle krav i direktivet er, at brugen af mægling i konflikter skal fremmes. Det kan blandt andet ske gennem uddannelse af mæglere og oplysning om mægling til offentligheden.

Formålet med direktivet er også at sikre et hensigtsmæssigt forhold mellem mægling og retssager i grænseoverskridende tvister på det civil- og handelsretlige område. Mægling på det familieretlige område er også omfattet af direktivet.

Direktivet indeholder visse minimumsstandarder for de enkelte medlemslandes regulering af mægling. 

Det bestemmer direktivet:

  • At parterne ikke forhindres i at anlægge en retssag ved domstolene som konsekvens af, at forældelsesfristen er udløbet, mens parterne forsøgte at løse tvisten ved hjælp af mægling.
  • At mæglingen foregår i fortrolighed. Mægleren kan derfor ikke tvinges til at afgive vidneforklaring i retten om, hvad der er sket under mæglingen.
  • At medlemslandene fremmer uddannelse af mæglere og sikrer høj kvalitet i mæglingen.
  • At en aftale, der er indgået efter mægling, skal kunne fuldbyrdes, hvis det er begge parters ønske.
  • At der er mulighed for, at den ret, hvor sagen er anlagt, kan opfordre parterne til at anvende mægling med henblik på at løse tvisten.

Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet.

I Danmark i dag er rets- og forligsmægling reguleret primært i retsplejeloven. Derudover indeholder forældelsesloven, forældreansvarsloven og ægteskabsloven regler, der regulerer området. 

Mægling ved mæglingsinstitutter i privat regi er ikke reguleret ved lov i Danmark. Mægling er også reguleret af europæisk lovgivning, der allerede gælder i Danmark: Bruxelles I-forordningen samt underholdspligtforordningen. 

Justitsministeriet vurderer, at et tilvalg af direktivet ikke vil føre til, at mægling skal lovreguleres i et større omfang, end det er i dag. 

I praksis vil et tilvalg af direktivet kunne få den betydning, at danske borgere eller virksomheder, der er involveret i tvister på det civil- og handelsretlige område med udenlandske borgere eller virksomheder, i større omfang vil blive tilskyndet til at forsøge at løse tvisten gennem mægling. 

Et tilvalg af mæglingsdirektivet vil betyde, at der vil blive sikret en større fortrolighed omkring både retlig og udenretlig mægling i grænseoverskridende tvister, fordi direktivet sikrer, at mæglere ikke kan tvinges til at afgive vidneforklaringer i eventuelle retssager på et senere tidspunkt. 

Justitsministeriet vurderer, at et tilvalg af direktivet ikke vil have økonomiske konsekvenser af betydning.

Anvendelsen af mægling siden mæglingsdirektivet blev vetaget i 2008 er kun steget svagt i medlemslandene undtagen i Italien, som har forsøgt at indføre obligatorisk mægling.

I Danmark bliver der foretaget mellem 500 og 2.000 retsmæglinger om året. Til sammenligning er dette tal over 10.000 retsmæglinger pr. år i eksempelvis Nederlandene. 

Løsninger opnået på baggrund af mægling vil ofte være både hurtigere og billigere end almindelige retssager. 
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik