Forordning om lovvalg uden for kontrakt (Rom II)

Forordningen handler om, hvilket lands regler, der gælder i sager på tværs af grænser, hvor der ikke er en kontrakt.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis der bliver et ja

Forordningen bestemmer, hvilket lands love der skal bruges, hvis der anlægges en sag i et EU-land mod en person eller virksomhed i et andet land i sager, hvor der ikke er indgået en kontrakt. Det handler typisk om erstatning for personskader, defekte produkter og lignende. 

Forordningen sørger for, at det er klart, hvilket lands lov der gælder i en bestemt sag. Forordningen gælder kun i sager, hvor der ikke er en kontrakt, altså hvor parterne ikke på forhånd har besluttet, hvornår hvilke regler gælder. 

Det bestemmer forordningen:

  • Loven i det land, hvor en skade er sket, er typisk den lov som skal anvendes til at afgøre konflikten. 
  • Hvis en forbruger kommer til skade af et defekt produkt som er produceret af en virksomhed i et andet EU-land, gælder loven i det land hvor forbrugeren bor. 
  • I tilfælde af konkurrencesnyd, er det loven i det land, hvor konkurrencen eller forbrugernes interesse bliver skadet, som gælder. 

Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

I Ryan Air-sagen fra Kastrup Lufthavn havde den danske fagforening varslet en faglig blokade for at sikre overenskomst for de ansatte i det irske flyselskab. Sagen havnede i den danske Arbejdsret – spørgsmålene var, om blokaden var lovlig, og hvilke regler der skulle afgøre det? 

Her siger Rom II-forordningen, at sagen skal behandles efter loven i det land, hvor konflikten foregår. Selvom Danmark ikke er omfattet af Rom II, henviste Arbejdsretten alligevel til forordningen i sin dom. Det skyldes, at Irland har tilvalgt forordningen. De irske myndigheder ville altså skulle henvise sagen til den danske Arbejdsret, hvis sagen om den faglige blokade mod Ryan Air i Kastrup skulle havne ved de irske myndigheder.

I Danmark er der lige nu ingen lovgivning for, hvordan man afgør hvilken lov, som skal gælde, hvis en sag har tilknytning til to forskellige lande. I Danmark er det som regel skadestedets lands lov, som vil blive anset for gældende. Dette princip kan dog give problemer, hvis en handling i ét land medfører skader i et andet, som det for eksempel er tilfældet med forurening.
Forordningen bestemmer, hvilken lov der er gældende i tilfælde af en konflikt som involverer to lande. Da Danmark ikke har regler på området, vil et tilvalg af forordningen ikke medføre nogen ændringer i dansk lov.

Et tilvalg vil betyde mindre fleksibilitet i de konkrete afgørelser, fordi der gælder faste regler for hvor en sag skal behandles, frem for i dag, hvor det brygger på retspraksis i Danmark. Til gengæld vil tilvalg af forordningen skabe større forudsigelighed for f.eks. danske virksomheder, der driver virksomhed i andre EU-lande.

Erstatningsretten er ikke harmoniseret i EU. Der er forskel på, hvilke erstatningskrav et selskab kan komme til at dække i de forskellige lande. Det er der naturligvis også forskel på i dag.

Justitsministeriet vurderer, at et tilvalg af forordningen ikke vil have betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark. 
Det vil blive nemmere for borgere og virksomheder at forudse, hvor og efter hvilke regler en strid om en sag uden kontrakt skal afgøres. Der kan være nogle sager, som i dag afgøres efter dansk ret, som i fremtiden vil skulle afgøres efter retten i andre lande ifølge forordningen.
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik