Kontosikringsforordningen

Forordningen indfører en EU-procedure, hvor hensigten er at gøre det lettere, hurtigere og billigere at inddrive grænseoverskridende gæld på det civil- og handelsretlige område. 

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Forordningen gør det muligt for en kreditor i et EU-medlemsland at få en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender på en debitors konto i et andet medlemsland.

Den europæiske kontosikringskendelse er en ren sikringsforanstaltning. Det betyder, at der kun bliver tale om at spærre debitors konto, men ikke om mulighed for udbetaling af penge til kreditor. Kendelsen forhindrer, at en debitor flytter eller hæver indeståender på en bankkonto i et medlemsland. Kendelsen kan udstedes, hvis der er risiko for, at det uden en kendelse vil være umuligt eller meget vanskeligt for kreditor at få inddrevet sin gæld. 

Betingelserne for at en kontosikringskendelse er, at den skal sikre en passende balance mellem kreditors interesse i at opnå en kendelse og debitors interesse i at forhindre misbrug af kendelsen.

Forordningen er vedtaget i EU, men gælder først fra den 18. januar 2017 

Det bestemmer forordningen:

  • Forordningen indfører en europæisk procedure, som vil sætte kreditor i stand til at opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender (en kontosikringskendelse).
  • Reglerne giver kreditor mulighed for at opnå en sikring af et bankindestående på de samme betingelser i alle EU-medlemslande.
  • At kendelsen skal anerkendes i de andre medlemslande. 

Irland har tilvalgt forordningen. Storbritannien har ikke tilvalgt på forslagsstadiet, fordi den britiske regering ikke fandt, at forslaget havde den rette balance mellem rettigheder for kreditor og debitor. Der har været overvejelser i Storbritannien om at tilslutte sig forslaget efterfølgende, da forhandlingerne rettede op på nogle af skævhederne.

Danske lønmodtagere, der er udstationeret i en virksomhed i et andet EU-land – lad os sige Spanien. Hvis den spanske virksomhed ikke udbetaler lønnen, kan den danske Arbejdsret med kontosikringsforordningen i hånden kræve, at de spanske myndigheder spærrer et beløb på virksomhedens konto svarende til den manglende løn.

Efter de gældende danske regler kan en kreditor under nærmere betingelser opnå sikring (”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere at kunne gennemtvinge et pengekrav. Derudover har kreditorer en vis beskyttelse mod skadelige dispositioner fra debitors side efter straffeloven, konkursloven og lov om ægteskabets retsvirkninger.

Danmark har i dag pligt til at anerkende og gennemtvinge retsafgørelser truffet af et andet medlemsland efter Bruxelles-I-forordningen, som Danmark er med i via en parallelaftale. Men forskellen til kontosikringsforordningen er, at debitor ifølge Bruxelles-I skal inddrages i forbindelse med kontosikring.

Proceduren efter forordningen om kontosikringskendelsen er en valgfri procedure, som kan bruges af borgere og virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale lovgivning. 

Reglerne i forordningen kan umiddelbart stå alene med en henvisning til forordningen i retsplejelovens regler om arrest. Overordnet set er betingelserne for at få udstedt en kontosikringskendelse efter forordningen sammenlignelige med de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå arrest i Danmark. Der er dog en række forskelle af især processuel karakter.

Justitsministeriet vurderer, at et tilvalg af forordningen kan have økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige, fordi danske myndigheder sandsynligvis vil skulle behandle flere sager om kontosikring. Et tilvalg vil muligvis også medføre øgede administrative byrder for de danske banker, som spiller en aktiv rolle både i forbindelse med tilvejebringelse af kontooplysninger og i relation til gennemførelsen af kontosikringskendelsen. 

Der bliver bedre muligheder for at få myndighederne til at indespærre et beløb på en virskomheds konto, hvis virksomheden skylder dette beløb til en anden virksomhed eller til en borger.

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik