Konkursforordningen

Forordningen bestemmer, hvordan sager om insolvente personer eller virksomheder skal behandles, hvis sagen vedrører flere medlemslande.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja 

Reglerne i forordningen bruges, hvis en person eller virksomhed ikke er i stand til at betale deres gæld, og den insolvente har gæld i flere medlemslande, driver forretning i flere medlemslande eller har penge, boliger el.lign. i flere medlemslande.

Formålet med forordningen er, at gøre det klart, hvordan sager om insolvens skal behandles, når de vedrører flere medlemslande. Forordningen fastsætter, at en sag som hovedregel skal indledes i det medlemsland, hvor f.eks. den gældsplagede person bor eller konkursramte virksomhed er registreret.

Ifølge forordningen gælder f.eks. en konkurs eller gældssanering overalt i EU. Er man gået konkurs i Spanien, er man også konkurs i Bulgarien. Det skal gøre det lettere at indkræve penge mv., der befinder sig i et andet medlemsland. I dag anerkender Danmark kun konkurser i de nordiske lande.

Danmark anmodede i 2001 om at få en parallelaftale til forordningen. Det blev afslået, fordi Kommissionen vurderede, at EU ikke havde tilstrækkelig interesse i at Danmark tilsluttede sig forordningen.

Forordningen er netop ændret i juni 2015, men vil først blive anvendt fra foråret 2017 (med enkelte undtagelser, som bliver anvendt et år eller to senere).  De regler, der er beskrevet her, omhandler den nye forordning.

Det bestemmer forordningen:

  • Hvor og hvordan grænseoverskridende insolvenssager skal behandles og dermed forhindre, at samme sag behandles i flere lande.
  • Forpligter medlemslandene til at anerkende afgørelser om konkurser, domme om gældssanering o.lign. fra andre lande.

Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

I dag giver danske regler mulighed for at behandle konkurssager mod virksomheder og personer, der har hjemme i Danmark. Bliver man dømt insolvent, gælder det i princippet også boliger, penge mv., man har stående i udlandet. Men om dommen har betydning for de udenlandske aktiver, afhænger af lovgivningen i det land, hvor aktiverne er.

Det er tvivlsomt, hvilken betydning en udenlandsk konkurserklæring har for skyldnerens danske aktiver. Det er ikke klart, om de danske aktiver kan udleveres. Det er også tvivlsomt, om kreditorer i Danmark kan indlede en insolvenssag mod en person i Danmark, hvis personen er dømt konkurs i et andet land.

Danmark indgik i 1933 en konvention sammen med de øvrige nordiske lande, der bestemmer, at hvis man erklæres konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte aktiver i de øvrige nordiske lande.
Hvis Danmark tilvælger reglerne, er forordningen direkte gældende i Danmark. Forordningens regler vil medføre ændringer i, hvordan grænseoverskridende insolvenssager skal behandles.

Konsekvenserne vil være, at:
  • Danmark skal anerkende konsekvenserne af insolvenssager i andre medlemslande. 
  • Der kan ikke indledes en insolvenssag i Danmark mod virksomheder, der ikke har hovedsæde i Danmark. I stedet kan der indledes en sekundær insolvensbehandling, der kun omfatter aktiver i Danmark.
  • En hovedinsolvenssag i et andet medlemsland kan få betydning for aktiver, der befinder sig i Danmark. F.eks. vil insolvensbehandleren kunne udføre formuegenstande, som befinder sig her i landet.
  • I visse situationer kan en dansk ret vælge at udføre en anden type insolvensbehandling, end der er anmodet om fra en dansk kreditor, f.eks. en rekonstruktion i stedet for en konkurs. Efter de nuværende danske regler er det kreditoren, som tager stilling til, hvilken insolvensbehandling der skal indledes.
  • Der skal indføres nationale, offentligt tilgængelige insolvensregistre, som skal sammenkobles med registre fra andre lande.

Et tilvalg skønnes at give omkostninger for ca. 9 mio. kr. til bl.a. at etablere et offentligt insolvensregister.

Statistik:

  • I 2011 blev der påbegyndt ca. 21.000 sager om insolvens i Danmark.
  • I 2013 var der ca. 5.000 konkurser i Danmark.
  • I april 2015 var der 399 konkurser i Danmark.
  • Grænseoverskridende insolvenssager berører hvert år ca. 50.000 virksomheder i EU.

Eksempler:

  • Et dansk selskab, der handlede med brandstof til skibe i hele verden, gik konkurs i Danmark. Selskabet driver forretninger i 29 lande. Hvis Danmark var medlem af konkursforordningen, ville selskabets konkurs automatisk blive anerkendt af andre EU-lande.  
  • Et portugisisk selskabs danske afdeling, der arbejdede med metrobyggeriet i København, gik konkurs med en gæld på 13 mio. kr. Kreditorerne kunne ikke indhente det portugisiske moderselskabs aktiver, fordi Danmark ikke deltager i konkursforordningen – og konkurser i Danmark og Portugal behøver derfor ikke at have konsekvenser for aktiver i det andet land.
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik