Konfiskationsdirektivet

Direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014

Nej firkant


Direktivet er fravalgt

Direktivet fastsætter minimumsregler for, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der bliver begået grov kriminalitet.

Direktivet handler om at tilnærme medlemslandenes lovgivning, når det drejer sig om at beslaglægge og konfiskere aktiver, som fx fast ejendom og juridiske dokumenter i sager, der vedrører grov kriminalitet. Det kan være i sager omkring terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, narkotikahandel og hvidvaskning af penge. 

Direktivet indeholder minimumsregler, medlemslande kan derfor godt fastsætte mere vidtgående regler og lovgivning nationalt. 

Direktivet berører ikke de konkrete procedurer, som medlemslandene kan anvende, når der foretages en konfiskation.

Det bestemmer direktivet:
  • Fastsætter minimumsregler for indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte, der omfatter fx fast ejendom, samt økonomiske fordele, der stammer fra den kriminelle handling.
  • Regler om fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelser og om forvaltning af indefrosne og konfiskerede formuegoder.   

Irland har tilvalg direktivet, Storbritannien har ikke. 

Det er de danske regler fra straffeloven, retsplejeloven og cirkulæret, der er gældende på området. 

Danmark er omfattet af de EU-regler, der går forud for dette direktiv. Det er en EU-rammeafgørelse, der omhandler hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Men også rammeafgørelsen, der handler om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbare forhold. 

Dansk ret er derfor i store træk i overensstemmelse med direktivet, men direktivet vil have visse konsekvenser for dansk ret. 
Et tilvalg af direktivet vil betyde, at dansk ret skal afvige fra princippet om, at konfiskation kan gennemføres, selvom tiltalte ikke er til stede. På samme måde vil det være muligt at udmåle en straf til tiltalte, selvom tiltalte ikke er til stede. 

Herudover vil man også kunne benytte sig af udvidet konfiskation i sager, hvor strafferammen er under seks år. Det kan f.eks. være omkring udvidet konfiskation i sager om bestikkelse i den private sektor, hvor sådan en sag i Danmark ville udmåles til 4 års fængsel. Det ville på nuværende tidspunkt i Danmark ikke være muligt at have adgang til udvidet konfiskation pga. kravet om strafferammen.   

Direktivet kan også have betydning for "tredjemand", hvis denne person har handlet simpelt uagtsomt eller har været bekendt med den strafbare handling, kan personen straffes. Det gælder også en person, der forsætligt modtager en del af udbyttet i forbindelse med en lovovertrædelse. I dette tilfælde kan personen straffes for hæleri. 

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik