Direktivet om falskmøntneri

Direktivet bestemmer, hvilke former for falskmøntneri, der som minimum skal straffes, og hvordan det skal straffes.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Falskmøntneri kan have negative virkninger for samfundet, da det kan fjerne tilliden til en møntfod blandt forbrugere og virksomheder. Direktivet bygger videre på eksisterende EU-regler om, hvordan falskmøntneri skal undgås. 

Direktivet fastsætter, hvordan falskmøntneri skal straffes. Det omhandler bl.a. fremstilling og anvendelse af falske penge. Det skal øge borgere og virksomheders tillid til, at både euro og andre valutaer i EU er ægte.

Danmark har allerede i dag gennemført regler, der er i overensstemmelse med reglerne i direktivet.

Det bestemmer direktivet:

  • At falskmøntneri skal være ulovligt.
  • Hvordan falskmøntneri skal straffes.
  • Forpligter medlemsstaterne til at kunne efterforske falskmøntneri.

Irland har tilvalgt direktivet, men Storbritannien har ikke, da Storbritannien allerede har effektive nationale love mod falskmøntneri. Desuden ville direktivet kræve, at Storbritannien lovgav med virkning for britiske borgere, der begår falskmøntneri i andre europæiske lande, det vil sige uden for det britiske territorium, og det finder den britiske regering ikke nødvendigt.

I dag er reglerne om falskmøntneri omfattet af den danske straffelov. De danske regler baserer sig på EU-regler fra 2000.

Derudover deltager Danmark i Genevekonventionen fra 1929, som handler om at bekæmpe falskmøntneri, bl.a. ved at forpligte landene til at udveksle oplysninger om falskmøntneri.
Danske regler behøver ikke at blive ændret, hvis Danmark tilvælger direktivet. Der skyldes, at falskmøntneri allerede er ulovligt i Danmark. 

Et tilvalg af direktivet vil forpligte Danmark til at have samme minimumsregler for straffe for falskmøntneri som resten af EU. Danmark kan straffe hårdere og flere former for falskmøntneri, end direktivet krævet, fordi direktivet kun sætter minimumskrav. Danske straframmer lever allerede op til kravene i driektivet.
Der vil ikke være nogle ændringer i praksis. 

Hvis en person laver og forsøger at betale med falske euro-sedler eller falske 100-kronesedler, skal personen kunne straffes med op til otte års fængsel. Ifølge danske regler kan personen allerede straffes med op til 12 års fængsel. Da der er tale om minimumsstraframmer, kan Danmark godt opretholde strengere straffe.

Statistik: 
  • Forfalskning af euroen har medført tab for mindst 500 mio. euro siden euroen blev indført i 2002. 
  • I Danmark blev der registreret 940 falske sedler i 2014. De oftest forfalskede sedler var 500-kronesedler. Der var i 2014 30.484 500-kronesedler i omløb i Danmark. 
  • I 2011 var der 591 anmeldte sager om pengefalskneri i Danmark. Det tal steg i samme periode i 2013 med hele 75 procent til 1.036. 

Eksempler:

  • En mand blev dømt til to års fængsel for at lave falske 500- og 1.000-kronesedler på en almindelig printer.
  • En filmproducent lavede falske penge til en film. En af sedlerne blev brugt til at købe sodavand for, uden at kunden eller ekspedienten opdagede, at sedlen var falsk. På den baggrund blev filmproducenten idømt 6.000 kr. i bøde for falskmøntneri.
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik