Den europæiske efterforskningskendelse

Direktivet bestemmer, at medlemslande kan anmode andre medlemslandes hjælp til at indsamle bevismateriale i straffesager.

Ja firkant

EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Ofte har medlemslande behov for at skaffe beviser, der befinder sig i et andet medlemsland. Den europæiske efterforskningskendelse indfører et samlet system for, hvordan medlemslandene skal hjælpe hinanden med at indsamle beviser. Det skal gøre det lettere for medlemslande at få beviser i straffesager fra andre medlemslande.

Direktivet slår fast, at hvis et medlemsland bliver anmodet om at efterforske en sag, så skal den udføres på samme måde, som medlemslandet selv ville udføre efterforskningen. Dette skal gøre det lettere at efterforske alvorlig organiseret kriminalitet. 

Direktivet træder i kraft den 22. maj 2017

Det bestemmer direktivet:

  • Forpligter medlemslande til at hjælpe hinanden med f.eks. at afhøre vidner, tage DNA-prøver, ransage boliger, når de skal efterforske en kriminalsag.
  • Gør det sværere at afslå et ønske om hjælp til efterforskning af en sag, hvis et andet medlemsland beder om dette. Direktivet bygger altså på princippet om gensidig anerkendelse.
  • Tidsfrister for hvor hurtigt anmodninger om at fremskaffe bevismateriale skal gennemføres.
Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har ikke.

De danske myndigheder har i en straffesag brug for at afhøre et vidne, som befinder sig i Tyskland. De danske myndigheder udsteder en europæisk efterforskningskendelse og sender den til de tyske myndigheder. De tyske myndigheder skal herefter afhøre vidnet inden for direktivets tidsfrister. Afhøringen skal som udgangspunkt ske på samme måde og på samme betingelser, som hvis en myndighed i Tyskland havde bedt om afhøringen.
I Danmark er efterforskningskendelser i straffesager reguleret i retsplejeloven, men også gennem europæiske konventioner, love og internationale konventioner. Det drejer sig om retshjælpskonventionen fra 1959, Schengenkonventionen fra 1990, EU-retshjælpskonventionen fra 2000 og to EU-rammeafgørelser om indefrysning af formuegoder og bevismateriale fra 2003 samt den europæiske bevissikringskendelse fra 2008.

Et tilvalg af direktivet vil have betydning for Danmarks samarbejde med EU-medlemslandene i forbindelse med efterforskning af straffesager. Danmark vil komme til at operere med samme system for gensidig anerkendelse af retshjælp i straffesager som de andre medlemslande, når systemet kommer til at gælde fra 2017.

Et tilvalg kan gøre det lettere for dansk politi at få myndighederne i andre lande til at hjælpe med at skaffe beviser i form af vidneafhøringer, ransagninger, identificering af personer m.v.

Et tilvalg vil kræve en række ændringer af det eksisterende danske system og regelsæt. F.eks. skal der indføres bestemmelse om, at identifikation af personer, der har abonnement på et bestemt telefonnummer eller en bestemt IP-adresse altid vil være muligt i forbindelse med en europæisk efterforskningskendelse. Efter dansk ret er det i dag et tvangsindgreb, der kræver retskendelse.

Direktivet vil også betyde, at Danmark vil være bundet af bestemmelser om diskrete undersøgelser, der betyder, at embedsmænd kan arbejde under dække eller falsk identitet i efterforskning af en straffesag.

Justitsministeriet skønner, at et tilvalg af direktivet årligt vil koste 2-4 mio. kr. Det vil kræve ekstra ressourcer at overholde tidsfristerne for at behandle anmodningerne, som formentlig vil stige.

I praksis vil udenlandske myndigheder formentlig i højere grad anmode danske myndigheder om hjælp i straffesager, ligesom danske myndigheder i stigende grad vil anmode om hjælp til beviser hos andre europæiske landes myndigheder. Det skyldes, at hensigten med direktivet er, at gøre det lettere og mere effektivt med tidsfrister.

Den 16. november 2015 var justitsminister Søren Pind kaldt i åbent samråd af Folketingets Europaudvalg om den europæiske efterforskningskendelse.

 

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik