Cybercrimedirektivet

Direktivet bestemmer, hvilke former for internetkriminalitet, der skal straffes og hvor hårdt.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Internetkriminalitet er f.eks. at snyde folk til at udlevere deres bankoplysninger (phishing) og at trænge ind på andres internetsider (hacking). Direktivet gør visse handlinger på internettet ulovlige for at gøre internettet mere sikkert.

Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke former for internetkriminalitet der skal være strafbare, og hvor hårdt det skal kunne straffes.
Direktivet fastsætter desuden, at medlemslandenes politi skal samarbejde om at bekæmpe internetkriminalitet ved at udveksle oplysninger og assistere hinanden.

Medlemslandene vil være forpligtet til at have kontaktpunkter, der skal kunne reagere inden for otte timer i tilfælde af cyberangreb. 

Danmark kan allerede – uanset retsforbeholdet – vælge at gennemføre regler svarende til direktivet.

Det bestemmer direktivet:

  • Hvor hårdt man skal kunne straffes for internetkriminalitet.
  • Forpligter medlemslandene til at hjælpe hinanden med at bekæmpe internetkriminalitet.

Både Storbritannien og Irland har tilvalgt direktivet.

I dag er reglerne om internetkriminalitet omfattet af den danske straffelov.

Direktivet erstatter Rådets rammeafgørelse om internetkriminalitet fra 2005 og Europarådets konvention om internetkriminalitet fra 2004. Danmark har gjort både rammeafgørelsen og konventionen til en del af straffeloven. Det vil sige, at Danmark har været med i en tidligere udgave af dette direktiv.
Et tilvalg af direktivet vil forpligte Danmark til at have samme minimumsregler for straffe for internetkriminalitet som resten af EU. Det har Danmark allerede i vidt omfang.  

Et tilvalg af direktivet vil dog betyde visse lovændringer: én enkelt strafferamme skal hæves, derudover vil der være tale om tekniske lovændringer. 

Der er tale om et minimumsdirektiv, og Danmark kan derfor godt indføre hårdere straffe, end direktivet kræver.

Det skønnes, at kunne koste ca. 3-5 mio. kr. at tilvælge direktivet, da Rigspolitiet skal tilpasse deres systemer.
I praksis vil der ikke være stor betydning for borgerne. 

Statistik: 
  • 12 % af EU’s borgere har været udsigt for bedrageri på internettet.
  • 8 % har oplevet at deres identitet blev stjålet på internettet og 61% er bekymret for at være udsat for identitetstyveri. Det drejer sig typisk om CPR-numre, personlige adgangskoder, bankoplysninger mv. (Kilde: 2012-tal fra Eurostat).
  • Cirka 3,6 % af danskerne har været udsat for internetkriminalitet generelt det seneste år. Det svarer til omkring 150.000 personer Til sammenligning blev 11 % - 450.000 - udsat for fysisk tyveri i 2013. (Kilde: 2015-tal fra Kriminalpræventive Råd).
  • 74 % er enige om at risikoen for at blive offer for internetkriminalitet er steget i løbet af det sidste år. 
  • Men 53 % har ikke ændret nogen af deres passwords inden for det seneste år.

Eksempel:

  • En ansat hos en privat virksomhed, der håndterer cpr-numre og kreditkortinformationer, solgte fortrolige informationer om danskere. Det var ulovligt efter dansk lov, og er det også ifølge direktivet.
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik