Bevisoptagelsesforordning

Forordningen fastlægger regler for, hvordan en domstol i et EU-medlemsland kan få optaget beviser til brug i en sag på det civil- og handelsretlige område i et andet medlemsland. 

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene i EU-landene at gennemføre bevisoptagelser i andre medlemslande til brug for retssager på det civil- og handelsretlige område.

Forordningen indeholder bl.a. regler om:

  • hvad en anmodning om optagelse af beviser skal indeholde
  • hvilket sprog anmodningen skal udfærdiges på
  • hvad der sker i tilfælde af en mangelfuld anmodning 
  • hvordan en anmodning skal udføres og hvilke tidsfrister en behandling af en anmodning skal overholde
  • regler vedrørende direkte bevisoptagelser: retten i det medlemsland, som gerne vil optage bevis i et andet medlemsland kan vælge selv at gennemføre bevisoptagelsen – f.eks. afhøring af et vidne på en videokonference - i det andet medlemsland.

Det bestemmer forordningen:

  • At en ret i et medlemsland kan anmode en ret i et andet medlemsland om at optage beviser.
  • At en ret i et medlemsland kan anmode om selv at optage beviser direkte i et andet medlemsland.
  • Sagsbehandlingsreglerne vedrørende disse to slags anmodninger.
Retsplejeloven regulerer både de danske domstoles muligheder for at anmode om bevisoptagelse i udlandet i civile sager og behandlingen af udenlandske anmodninger om bevisoptagelse i Danmark. 

Derudover har Danmark tiltrådt Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om optagelse af bevis i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Haagerkonventionen regulerer bevisoptagelse i forholdet mellem Danmark og langt de fleste EU-medlemslande (i alt 25 medlemsstater inkl. Danmark har tiltrådt konventionen). Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen bindende retsakt om bevisoptagelse mellem alle medlemsstaterne.

Danmark deltager endvidere i den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp, som indeholder særlige regler om bevisoptagelse i de øvrige nordiske lande.  
Anmodninger om bevisoptagelse, som i dag behandles efter Haagerkonventionen og den nordiske overenskomst, fremover vil skulle behandles efter reglerne i forordningen.

Forordningen er i vidt omfang baseret på Haagerkonventionen, men på visse områder er der indført andre regler, der skal gøre fremsendelsen og udførelsen af anmodninger om bevisoptagelse mere effektivt. Bl.a. tidsfrister, krav til sagernes behandling og regler om direkte bevisoptagelse. 

Et tilvalg af bevisoptagelsesforordningen vurderer Justitsministeriet vil have økonomiske konsekvenser i form af årlige merudgifter for det offentlige i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. 
Det vil ikke have de store betydning i praksis for borgerne, men vil gøre samarbejdet mellem danske og europæiske myndighederne mere effektivt.
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik