Betalingspåkravsprocedureforordningen

Forordningen skal forenkle sager om ubestridte pengekrav på tværs af grænser.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Den europæiske betalingspåkravsprocedure er en valgfri procedure, som bruges i forbindelse med grænseoverskridende sager, hvor mindst en af parterne bor i et andet medlemsland end der, hvor sagen blev behandlet.

Ønsker en borger eller en virksomhed fra Danmark i dag at opkræve ubestridte pengekrav inden for EU, anlægges sagen efter medlemslandets nationale regler. Det kan være en omkostningstung proces i form af lange sagsbehandlingstider, omkostninger til lokal advokatbistand og omkostninger ved deltagelse i retsmøder. Forordningen betyder, at en borger eller en virksomhed fra Danmark kan anlægge sagen efter den forenklede europæiske betalingspåkravsprocedure, hvilket vil spare omkostninger. Sager om europæiske betalingspåkrav behandles efter forordningens procedure skriftligt ved brug af standardformularer.

Det bestemmer forordningen:

  • At en borger eller virksomhed kan anlægge sag efter den forenklede europæiske betalingspåkravsprocedure, uanset om der i det relevante medlemslands nationale lovgivning findes en betalingspåkravsprocedure.
  • En borger eller virksomhed kan anlægge en grænseoverskridende sag ved en domstol, hvis denne har kompetence i sagen. 
  • Uanset om det er en domstol i Danmark eller i et andet medlemsland, der er kompetent, vil sagen køre efter de samme processuelle regler.

Både Storbritannien og Irland har tilvalgt forordningen.

I dag bygger reglerne på den danske retsplejelov kapitel 44 a, også kaldet den forenklede inkassoproces. 
Den forenklede inkassoproces er en valgfri, forenklet procedure, der kan anvendes ved opkrævninger på højst 100.000 kr., når kreditoren ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav. 

Retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område truffet i Danmark eller et andet medlemsland kan allerede i dag anerkendes og fuldbyrdes i et andet medlemsland end den, hvori afgørelsen er truffet, på grund af reglerne i Bruxelles I-forordningen, som Danmark er tilknyttet via en parallelaftale. Der er dog enkelte forskelle. Et tilvalg af den europæiske betalingspåkravsprocedureforordning vil betyde, at danske myndigheder i større omfang vil være forpligtet til at anerkende og fuldbyrde betalingspåkrav, som ikke vil kunne anerkendes og fuldbyrdes efter Bruxelles I-forordningen. Omvendt vil andre medlemslandes myndigheder efter reglerne i den europæiske betalingspåkravsprocedure i et større omfang være forpligtet til at anerkende og fuldbyrde betalingspåkrav udstedt i Danmark.

Et tilvalg af forordningen om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure forventes samlet set ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Det vil i nogen tilfælde være lettere for danske virksomheder at inddrive ubestridte krav, f.eks. betaling for en leveret vare på tværs af grænser.
Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik