Arveretsforordningen

Forordningen skal gøre grænseoverskridende arvesager mindre komplekse gennem fælles regler.

Ja firkant


EU-retsakten vælges til, hvis det bliver et ja

Hvert land i EU har sine egne arveretlige regler. De kan være ret forskellige. Forordningen gør det muligt for personer at bestemme, hvilket lands arveretlige regler, der skal gælde, når deres arv skal fordeles. Derudover sikres arvinger, pårørende og kreditorers rettigheder gennem et europæisk arvebevis. 

Det bestemmer forordningen:

  • Fælles regler for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet.
  • Mulighed for at få et europæisk arvebevis, der viser arvingens status og rettigheder i arvesagen.
  • Den samlede behandling af et dødsbo sker ved retterne i ét medlemsland. Hovedreglen er, at det er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, der har kompetence til at træffe afgørelse om hele arven.
  • Mulighed for at vælge, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor personen har statsborgerskab, skal gælde, når arven skal fordeles (frem for der hvor personen bor på dødstidspunktet).

En dansk statsborger, der som pensionist har bosat sig i Spanien, kan efter EU-reglerne vælge, at arven efter den pågældende skal behandles efter danske regler. Arvingerne har så mulighed for at aftale, at sagen også skal behandles i Danmark. Forordningen handler ikke om rene danske arvesager.

Hverken Storbritannien eller Irland har tilvalgt forordningen. Baggrunden for Storbritanniens fravalg var, at nogle bestemmelser i arveretsforordningen ville skabe juridisk uklarhed og stride mod britiske regler på ejendomsområdet. Briterne var f.eks. bekymrede for andre landes regler om tilbageførsel af gaver givet af den afdøde.

De danske regler er beskrevet i dødsboskifteloven. Ifølge loven er en dansk skifteret kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på dødstidspunktet boede i Danmark. Statsborgerskab er i denne henseende principielt uden betydning. Når en dansk skifteret behandler et dødsbo omfatter det samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i udlandet, skal således også inddrages. 

Hvis afdøde ikke boede i Danmark, kan boet eller en del af det i henhold til dødsboskifteloven alligevel behandles ved en dansk skifteret. Dette er muligt, hvis den afdøde var dansk statsborger eller havde anden særlig tilknytning til Danmark, og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet. 

Et tilvalg af forordningen vil indebære, at behandlingen af arvesager på tværs af grænser bliver mindre kompleks ved at slå fast, at reglerne i det medlemsland, hvor afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, skal anvendes på hele arven.

En række medlemslande anser sig for kompetente til at behandle en arvesag, hvis afdøde var statsborger i det pågældende medlemsland, mens andre medlemslande – ligesom Danmark – lægger vægt på afdødes bopæl/opholdssted. Sådanne forskelle i reglerne kan betyde, at flere medlemslande anser sig for kompetente til at behandle det samme dødsbo. Forordningen indeholder regler, der afgør, hvor og efter hvilke regler sagerne skal behandles. 

Et tilvalg af forordningen betyder også, at Danmark skal anerkende udenlandske afgørelser om arv, hvor danske statsborgere eller danske ejendomme er indblandet. Også selvom arvereglerne er forskellige i de europæiske lande. F.eks. er der forskellige regler for tvangsarv (nogle lande har det slet ikke, i Danmark er der en fjerdedel tvangsarv, i andre lande mere) og tilbageførsel af gaver givet af afdøde (i Danmark er det kun gaver givet på dødslejet, der kan erklæres ugyldige). I praksis anerkender Danmark dog allerede i dag i vidt omfang afgørelser om arv truffet efter andre landes regler.

Et tilvalg af forordningen vil betyde, at danske arvinger og legatarer kan vælge at få udstedt et europæisk arvebevis ved en skifteret. Arvebeviset viser arvingens status og rettigheder i arvesagen. 

Et tilvalg af arveretsforordningen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
I dag skal man i visse sager med faste ejendomme i flere lande rundt til advokater i hvert land for at sikre sit testamente. Her kan et europæisk arvebevis lette sagen.

En arving kan bruge det europæiske arvebevis til at få udbetalt de arvede penge fra afdødes bankkonto i andre europæiske lande. Arvingerne kan således med arvebeviset godtgøre, at de er berettigede til at få udleveret aktiver.

En dansk arving i en arvesag, der efter forordningen skal behandles i Danmark, vil ikke opleve, at andre medlemslande stiller krav om, at arvesagen helt eller delvist skal behandles dér.

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik