Oversigt over tilvalgte EU-regler

Et ja til tilvalgsordningen ved folkeafstemningen betyder et tilvalg af 22 eksisterende EU-retsakter og tre forslag til EU-retsakter, der i dag er omfattet af retsforbeholdet, samt fire retsakter som Danmark i dag er tilknyttet via de såkaldte parallelaftaler. Hertil kommer en række EU-retsakter under grænsesamarbejdet Schengen, som Danmark allerede deltager i, men med tilvalgsordningen vil det ske på samme vilkår som de øvrige EU-lande. 

Retsakter2
Hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning, ønsker aftalepartierne (Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) at bruge tilvalgsordningen til at tilvælge 22 EU-regler - såkaldte EU-retsakter i form af direktiver og forordninger - som Danmark ikke er omfattet af i dag på grund af retsforbeholdet. Partierne ønsker også, at Danmark tilvælger tre forslag til EU-retsakter - herunder forslaget om politisamarbejdet Europol, som endnu ikke er vedtaget. Hertil kommer tilvalg af fire retsakter, som Danmark i dag deltager i via de såkaldte parallelaftaler. 

Partierne bag aftalen er også enige om, at 10 eksisterende EU-retsakter, skal fravælges. Du kan se de tilvalgte og fravalgte EU-retsakter herunder.

Tilvalgte
Her kan du se de 22 gældende EU-retsakter, som vil blive valgt til, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december. Aftalepartierne vil også tilvælge tre EU-retsakter, der på nuværende tidspunkt er forslag og derfor ikke er vedtaget endnu.

 

Samarbejde om politi og strafferet (læs om samarbejdet)

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager
Direktivet bestemmer, at medlemslande kan anmode andre medlemslandes hjælp til at indsamle bevismateriale i straffesager.

Læs om direktivet

Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre 
Reglerne betyder, at politiet skal beskytte personer, som f.eks. er udsat for forfølgelse og trusler, uanset hvilket medlemsland de opholder sig i. 

Læs om direktivet

Forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre
Reglerne betyder, at politiet skal beskytte personer, som f.eks. er udsat for forfølgelse og trusler, uanset hvilket medlemsland de opholder sig i. 

Læs om forordningen

Menneskehandelsdirektivet
Direktivet går ud på at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofre for menneskehandel.

Læs om direktivet

Direktivet om seksuelt misbrug af børn
Direktivet handler om straf, forebyggelse og efterforskning af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn, og børnepornografi.

Læs om direktivet

Cybercrimedirektivet
Direktivet bestemmer, hvilke former for internetkriminalitet, der skal straffes og hvor hårdt.

Læs om direktivet
 
Direktivet om markedsmisbrug
Direktivet bestemmer, hvornår insiderhandel, kursmanipulation og videregivelse af intern viden skal straffes og hvor hårdt.

Læs om direktivet

Direktivet om falskmøntneri
Direktivet bestemmer, hvilke former for falskmøntneri, der som minimum skal straffes, og hvordan det skal straffes.

Læs om direktivet

Samarbejde om civil- og handelsret (læs om samarbejdet)

Konkursforordningen
Forordningen bestemmer, hvordan sager om insolvente personer eller virksomheder skal behandles, hvis sagen vedrører flere medlemslande.

Læs om forordningen

Bevisoptagelsesforordningen
Forordningen fastlægger regler for, hvordan en domstol i et EU-medlemsland kan få optaget beviser til brug i en sag på det civil- og handelsretlige område i et andet medlemsland.

Læs om forordningen

Betalingspåkravsforordningen
Forordningen skal forenkle sager om ubestridte pengekrav på tværs af grænser.

Læs om forordningen

Småkravsforordningen
Forordningen omhandler en europæisk procedure for behandling af krav på under 2.000 euro, som en part i et medlemsland har på en part i et andet medlemsland. 

Læs om forordningen

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
Forordningen indfører et standarddokument, der kan bruges når en person eller virksomhed i et andet land skylder penge. 

Læs om forordningen

Mæglingsdirektivet
Direktivet skal forsøge at lette og fremme konfliktløsning gennem mægling i tvister på tværs af landegrænser i EU. Direktivet omfatter mægling i konflikter inden for f.eks. handel og familieret.

Læs om direktivet

Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt
Forordningen bestemmer, hvilket lands lovgivning, der skal bruges i sager om brudte kontrakter indenfor det civil- og handelsretlige område i EU.

Læs om forordningen

Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt
Forordningen handler om, hvilket lands regler, der gælder i sager på tværs af grænser, hvor der ikke er en kontrakt.

Læs om forordningen

Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler
Forordningen fastsætter en procedure for, hvordan EU kan give medlemslandene bemyndigelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige område.

Læs om forordningen

Kontosikringsforordningen
Forordningen indfører en EU-procedure, hvor hensigten er at gøre det lettere, hurtigere og billigere at inddrive grænseoverskridende gæld på det civil- og handelsretlige område. 

Læs om forordningen

Samarbejde om familieret (læs om samarbejdet)

Arveretsforordningen
Forordningen skal gøre grænseoverskridende arvesager mindre komplekse gennem fælles regler.

Læs om forordningen

Bruxelles IIa-forordningen
Forordningen forsøger at forenkle behandlingen af sager om forældreansvar, børnebortførelse, separation og skilsmisse i grænseoverskridende sager. 

Læs om forordningen

Underholdspligtsforordningen
Forordningen handler om børnebidrag og ægtefællebidrag på tværs af grænser i EU.

Læs om forordningen

Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler
Forordningen handler om muligheden for, at EU’s medlemslande indgår aftaler med lande uden for EU om forældreansvar, skilsmisse og ægtefællebidrag.

Læs om forordningen

 
 

Tilvalg af forslag til EU-retsakter

Forslag til Europol
Europol støtter landenes politimyndigheder med at om forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov, grænseoverskridende kriminalitet.

Læs om europolforslaget

Forslag til europæisk PNR-samarbejde
Forslaget handler om indsamling og behandling af flypassagerlisteoplysninger (såkaldte PNR-oplysninger) til brug for bekæmpelsen af terror og grov kriminalitet.

Læs om PNR-forslaget

Forslag til Eurojust
Forslaget gør Eurojust-samarbejdet mellem de nationale anklagemyndigheder til et agentur. Der sker primært ændringer af den måde, Eurojust er organiseret på. 

Læs om eurojustforslaget


Fravalgte retsakter
Foruden reglerne om asyl og indvandring er partierne bag aftalen om folkeafstemningen enige om 10 eksisterende EU-retsakter, som Danmark ikke skal være en del af. Aftalepartierne vil også fravælge en EU-retsakt, der på nuværende tidspunkt er et forslag, og derfor ikke vedtaget endnu.

Forordning om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (ROM III) 
Forordningen giver et ægtepar mulighed for at aftale indbyrdes, hvilket lands lovgivning der skal anvendes ved skilsmisse.

Læs om forodningen 

Offerdirektivet
Direktivet indeholder en række bestemmelser, som skal sikre offerets rettigheder.

Læs om direktivet

Rethjælpsdirektivet
Direktivet fastsætter mindsteregler for juridisk og økonomisk retshjælp til personer, der er indblandet i en sag på tværs af grænserne i EU.

Læs om direktivet

Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager
Direktivet skal sikre mistænkte og tiltaltes ret til tolkning og oversættelse i straffesager.

Læs om direktivet

Direktivet om ret til information i straffesager
Direktivet skal sikre mistænkte og tiltale personers ret til information om deres rettigheder i straffesager.

Læs om direktivet
 
Direktivet om ret til advokatbistand
Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte, tiltalte og eftersøgte personer har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer.

Læs om direktivet 

Konfiskationsdirektivet
Direktivet fastsætter minimumsregler for, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der bliver begået grov kriminalitet.

Læs om direktivet

Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed
Forordningens skal stille finansiel støtte til rådighed for medlemslandenes bekæmpelse af kriminalitet på tværs af grænser.

Læs om forordningen

Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020
Forordningen opretter et program for retlige anliggender, der finansierer tiltag, som fremmer det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål.

Læs om forordningen

Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring
Forordningen skal sikre en enkel og ensartet gennemførelse af de finansielle puljer på området for retlige og indre anliggender.

Læs om forordningen

 
 

Fravalg af forslag til EU-retsakter


Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

Læs om forslaget



Dansk deltagelse i EU-regler omfattet af retsforbeholdet


Danmark deltager i dag i nogle EU-regler, som er omfattet af retsforbeholdet. Det kan lade sig gøre, fordi Danmark har en såkaldt parallelaftale på området, eller fordi reglerne er en del af Schengengrænsesamarbejdet. Fælles for de to måder at deltage i reglerne på er, at det sker på et såkaldt mellemstatsligt grundlag. Mellemstatsligt betyder, at reglerne først skal vedtages af Folketinget, før de gælder for danske borgere. Aftaler på mellemstatsligt niveau vil også være indgået ved enstemmighed landene imellem.

Partierne bag aftalen om en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning ønsker, at de retsakter Danmark deltager i via parallelaftalerne også tilvælges og kommer til at gælde for Danmark på et såkaldt overstatsligt niveau. Overstatsligt betyder, at reglerne gælder direkte for de danske borgere og virksomheder. Der vil også ofte være tale om regler, der vedtages med et såkaldt kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal betyder, at reglerne kan blive vedtaget, selv om et mindretal af lande er imod reglerne.

Hvis Danmark vælger at gøre brug af tilvalgsordningen, vil alle de retsakter på Schengen-området, som Danmark i dag er en del af på mellemstatsligt niveau, automatisk efter 6 måneder komme til at gælde for Danmark på et overstatsligt niveau. 

Danmark tilvælger også fire EU-retsakter, som Danmark i dag er omfattet af på et mellemstatsligt grundlag via de såkaldte parallelaftaler.

Dublin-forordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Eurodac-forordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Forkyndelsesforordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000.

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Bruxelles I-forordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 542/2014 af 15. maj 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til de regler, der skal anvendes for så vidt angår Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen.

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)


Der tilvælges automatisk et større antal retsakter inden for grænsesamarbejdet Schengen, som Danmark indtil nu har deltaget i på et mellemstatsligt grundlag. Schengenretsakterne er i form af forordninger, direktiver, afgørelser, beslutninger og henstillinger. Hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning, vil Schengen-retsakterne efter 6 måneder gælde for Danmark på et overstatsligt grundlag.

I oversigten til lovforslaget er der en fejl, idet to af EU-retsakterne på listen i bilag 6 ikke hører til blandt Schengen-retsakterne. Justitsministeriet har forklaret fejlen i et brev, som kan findes på linket herunder:

Hvad med resten?

Foruden de EU-retsakter der aktivt vælges til eller fra - eller vælges til via de danske parallelaftaler eller grænsesamarbejdet Schengen - vil der være en restgruppe af EU-retsakter under det danske retsforbehold, som altså fortsat ikke gælder for Danmark i forbindelse med overgangen til tilvalgsordningen efter et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 3. december.

Ifølge Justitsministeriet opgørelse fra marts 2015 er der samlet 274 eksisterende bindende EU-retsakter (forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger), som er omfattet af det danske retsforbehold. Af de 274 EU-retsakter er de 99 af EU-retsakterne i form af forordninger og direktiver, mens 175 er afgørelser og beslutninger. 

Som det fremgår længere oppe på siden, så vil overgangen til en tilvalgsordning betyde, at Danmark aktivt vælger 22 EU-retsakter til, som Danmark skal være omfattet af samt fire EU-retsakter, som Danmark i dag deltager i på et mellemstatsligt grundlag via parallelaftaler. Det giver i alt 26 EU-retsakter. Ja-partierne bag aftalen om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning har også besluttet, at 10 EU-retsakter aktivt skal vælges fra. Hertil kommer de EU-retsakter, som Danmark indirekte vælger til på Schengen-området.

Hvad omfatter de resterende EU-retsakter så - altså de 99 forordninger og direktiver fratrukket de forordninger og direktiver, som aktivt vælges til eller fra, eller indirekte vælges til via grænsesamarbejdet Schengen?  Du kan finde en opgørelse herunder.

De 99 EU-retsakter fra opgørelsen fra marts 2015 er i dag blevet til i alt 96 forordninger og direktiver. Hvis man ser bort fra de EU-retsakter (forordninger og direktiver) som enten vælges aktivt til eller fra, indirekte til via Schengen-reglerne eller som en ændring af en tilvalgt EU-retsakt, så er der 21 EU-retsakter tilbage. Ja-partierne bag aftalen om folkeafstemningen har meldt ud, at Danmark fortsat ikke skal deltage i EU's fælles regler for asyl og indvandring. Størstedelen af de 21 EU-retsakter omhandler da netop også dette område.

De 21 EU-retsakter kan ses i tabellen herunder, hvor de er fordelt på politikområder under retsforbeholdet (opgørelsen ser kun på gældende forordninger og direktiver med udgangspunkt i Justitsministeriets opgørelse fra marts 2015, der også indeholder en oversigt over de omfattede afgørelser og beslutninger).


Asyl og indvandring 
Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/51/EU af 11. maj 2011 om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer med international beskyttelse

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/66/EU af 15. maj 2014 om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

Direktivet i EU-Oplysningens direktivoversigt

Samarbejde om civilretlige spørgsmål
Rådets forordning (EF) nr. 743/2002 af 25. april 2002 om fastlæggelse af en generel fællesskabsramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 543/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets afgørelse 2005/681/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol)

Forordningen i Eur-Lex (EU's lovgivningsdatabase)

Se også EU-Oplysningens svar på::

Oversigt

Oversigt over EU-retsakter:

22 tilvalgte EU-retsakter
 3 tilvalgte forslag til EU-retsakter
 4 tilvalgte EU-retsakter fra parallelaftaler 
10 fravalgte EU-retsakter
 1 fravalgt forslag til EU-retsakt

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, bliver retsforbeholdet ændret til en såkaldt tilvalgsordning. Herunder kan du finde de EU-retsakter, der vil blive valgt til og fra ved brug af tilvalgsordningen.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik