Europol

Anledningen til at afholde folkeafstemningen om retsforbeholdet netop nu er ifølge de EU-positive partier, at Danmark står til at ryge ud af politisamarbejdet om Europol.

Europol

Hvad er Europol?

Europol er et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder i EU.

Medlemslandene har selv ansvaret for deres politi. I EU-regi har man et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder. Det hedder Europol (European Police Office) og ligger i Haag i Nederlandene. Samarbejdet i Europol går ud på at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være pædofile netværk, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa. 

I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at: 
  • udveksle oplysninger om kriminelle 
  • arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager 
  • udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk.

I selve Europol udarbejdes der analyser samt undersøges mønstre og sammenhænge i kriminaliteten. 

Hvert land har udpeget et antal forbindelsesofficerer, der sidder i hovedkvarteret i Haag. De står i det daglige for udveksling af informationer mellem landenes myndigheder.
  
Europol samarbejder også med lande udenfor EU. Europol har samarbejdsaftaler med Albanien, Australien, Canada, Columbia, Makedonien, Montenegro, Moldova, Island, Schweiz, Serbien, Liechtenstein, Monaco, Norge, USA og Interpol. 


Nyt forslag om Europol: fra mellemstatsligt til overstatsligt

Den 27. marts 2013 fremsatte Europa-Kommissionen et nyt forslag til organiseringen af det fremtidige politisamarbejde i Europol. Forslaget har siden været til behandling i EU's institutioner. Samarbejdet om Europol er i dag baseret på et såkaldt mellemstatsligt grundlag, men med det nye forslag bliver Europol-samarbejdet gjort overstatsligt. Det danske retsforbehold er defineret som et forbehold mod deltagelse i overstatsligt samarbejde indenfor området for retlige og indre anliggender. Det betyder, at Danmark står til at ryge ud af Europol-samarbejdet, når det nye forslag bliver vedtaget.


Hvornår forventer man, at det nye forslag om Europol vil blive vedtaget?

Der blev indgået et kompromis om Europol-forordningen mellem EU's formandskab, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet den 26. november 2015. Rådet godkendte kompromisteksten på et møde den 10. marts 2016, og Europa-Parlamentet forventes at godkende kompromisteksten på et møde til maj 2016.


Hvornår forventes forslaget at træde i kraft? 

Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget i den form som Rådet godkendte den 10. marts 2016 på baggrund af kompromisteksten, så vil den nye Europol-forordning være gældende fra 1. maj 2017.


Hvornår ryger Danmark ud af Europol?

Når den nye Europol-forordning bliver gældende i maj 2017, vil Danmark ikke længere kunne deltage i politisamarbejdet på linje med de øvrige EU-lande, da Europol så er blevet overstatsligt, og derfor omfattet af det danske retsforbehold. 

Forhandlere fra Europa-Parlamentet, Rådet og det luxembourgske EU-formandskab blev den 26. november 2015 enige om en kompromistekst til det nye forslag om Europol. 

Aftalen skulle bl.a. betyde en styrkelse af databeskyttelse i forbindelse med Europol’s behandling og udveksling af data, der skal ske i fuld overensstemmelse med den databeskyttelsespakke, som EU i øjeblikket også forhandler. Den parlamentariske kontrol med Europol er blevet introduceret i en selvstændig artikel i forordningen om Europol. Udvekslingen af persondata med lande udenfor EU og private parter er også blevet yderligere præciseret i selvstændige artikler i forordningen. Endelig er et nyt element blevet introduceret, som gør det muligt for Europol at etablere nye enheder til håndtering af nye typer af forbrydelser i takt med at trusselsbilledet ændrer sig.

EU-landene kan søge direkte i Europols informationssystem (EIS), og i 2014 blev der foretaget  367.922 søgninger af medlemslandene. 

EU-landenes søgninger fordeler sig på følgende måde:

  • Storbritannien:  117.889
  • Danmark: 71.481
  • Tyskland: 63.397
  • Finland: 30.603
  • Frankrig: 28.382
  • Rumænien: 14.341
  • Spanien: 7.081
  • Polen: 6.702
  • Belgien: 5.432
  • Grækenland: 4.978
  • Italien: 4.233
  • Malta: 2.173
  • Slovenien: 1.711
  • Cypern: 1.701
  • Litauen: 1.606
  • Estland: 1.585
  • Nederlandene: 1.573
  • Sverige: 1.250
  • Portugal: 399
  • Østrig: 363
  • Bulgarien: 316
  • Slovakiet: 243
  • Tjekkiet: 143
  • Ungarn: 123
  • Letland: 78
  • Luxembourg: 76
  • Kroatien: 51
  • Irland: 12.

Det har siden 2000 været muligt for Europol, at indgå aftaler med lande der ikke er medlemmer af EU. Europol kan indgå to typer af aftaler med lande udenfor EU: operationelle aftaler og strategiske aftaler. Operationelle aftaler giver mulighed for udveksling af persondata, hvorimod strategiske aftaler kun giver mulighed for udveksling af strategisk og teknisk information.

Europol har på nuværende tidspunkt operationelle samarbejdsaftaler med 14 lande udenfor EU. Det drejer sig om følgende lande:

  • Albanien
  • Australien
  • Canada
  • Columbia
  • Makedonien
  • Island
  • Moldova
  • Montenegro
  • Norge
  • Serbien
  • Schweiz
  • Liechtenstein
  • Monaco
  • USA.

Europol har strategiske samarbejdsaftaler med følgende fire lande: 

  • Bosnien og Herzegovina
  • Rusland
  • Tyrkiet
  • Ukraine.

Europol har også en samarbejdsaftale med Interpol.


Europols samarbejde med Norge

Norge har som nævnt en operativ samarbejdsaftale med Europol. Aftalen giver ikke Norge adgang til direkte søgninger i Europols database EIS (Europol Information System). Norge kan heller ikke oploade data til EIS. Hvis Norge har brug for informationer fra EIS, skal søgningen altså gå gennem Europol. 

I akutte sager kan Norge ringe til "European Operational Centre", hvor der ifølge Politidirektoratet i Norge kan modtages svar på ned til 15 minutter. Ifølge Politidirektoratet foretog Norge maksimalt 2.000 søgninger i 2014.

Norge kan samarbejde med Europol om følgende former for kriminalitet:

  • Handel med narkotika
  • Radioaktivt materiale
  • Illegal indvandring
  • Menneskehandel
  • Forbrydelser med køretøjer
  • Terrorisme
  • Falske penge.

Norge kan indgå i fælles efterforskningshold. Norge har også en fast forbindelsesofficer i Europols hovedkvarter i Haag.

Europols hovekvarter er placeret i byen Haag i Nederlandene.

Europols hovedkvarter har:

  • 900 ansatte
  • 185 forbindelsesofficerer
  • 100 analytikere
  • 18.000 grænseoverskridende undersøgelser pr. år.

Europol’s årlige budget er på ca. 713 mio. kr. i 2015.

Norges samarbejdsaftale med Europol

Norges operationelle samarbejdsaftale med
Europol

Norge har i dag en operativ samarbejdsaftale med Europol, der giver Norge mulighed for at samarbejde med Europol om en række former for kriminalitet. 

Afstemning2

Hvad stemmer vi om den 3. december?
Et samlet ja eller nej til:

- ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

- overdragelse af suverænitet til EU i 
 samarbejdet om retlige og indre anliggender

- tilvalg og deltagelse i 26 EU-regler og tre
 forslag til nye EU-regler - herunder Europol.

Den 3. december skal vi stemme om en ændring af retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan beslutte, om vi ønsker at deltage. Til gengæld overdrager Danmark suveræniteten på hele området for retlige og indre anliggender til EU.

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik