Hvorfor skal vi have en folkeafstemning?

Folkeafstemningen skal afklare, om det nuværende retsforbehold skal ændres til en såkaldt tilvalgsordning


Hvorfor skal vi stemme?

De EU-positive partier i Folketinget ønsker at ændre det nuværende retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning. I stedet for som udgangspunkt ikke at kunne deltage i samarbejdet ønsker partierne altså, at Danmark deltager på nogle udvalgte områder. Partierne mener dog, at Danmark fortsat ikke skal deltage på andre områder som eksempelvis asyl og indvandring.

Det nuværende retsforbehold kan kun ændres ved en folkeafstemning - det vil sige, at uanset om man ønsker at afskaffe retsforbeholdet helt eller ændre det til en tilvalgsordning, kræver det en folkeafstemning. 

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremlagde den 10. december 2014 en politiske aftale - Aftale om Danmark i Europol - om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Med aftalen forpligtede aftalepartierne sig til at holde en folkeafstemning om ændringen af retsforbeholdet til tilvalgsordningen senest i marts 2016. Det er denne afstemning, der afholdes den 3. december.


Det skal vi stemme om den 3. december

Konkret skal vi sige ja eller nej til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning. Med en tilvalgsordning kan Folketinget tage stilling fra sag til sag, om Danmark ønsker at deltage i de forskellige EU-regler under den del af EU-samarbejdet, der kaldes retlige og indre anliggender. Retlige og indre anliggender er en samlet betegnelse for EU-samarbejdet om civil- og handelsret, familieret, politi og strafferet, grænsesamarbejde (Schengen) samt asyl og indvandring. Ved at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning overdrager Danmark til gengæld hele selvbestemmelsen (suveræniteten) til EU på området for retlige og indre anliggender.

De EU-positive partier bag aftalen har samtidig aftalt, at hvis det bliver et ja, skal Danmark benytte tilvalgsordningen til at tilvælge 22 EU-regler og tre forslag til EU-regler, der dog ikke omfatter de fælles EU-regler om asyl og indvandring. Blandt de tre forslag til EU-regler er forslaget om politisamarbejdet Europol. Når EU vedtager det nye forslag om Europol, kan Danmark ikke længere være en direkte del af samarbejdet på grund af retsforbeholdet. Danmark kan dog have en mulighed for alternativt at være tilknyttet Europol via en parallelaftale.

Kort fortalt stemmer vi altså om et samlet ja eller nej til følgende: 

  • ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,
  • overdragelse af suverænitet til EU på hele området for retlige og indre anliggender,
  • tilvalg og deltagelse i 22 EU-regler samt tre forslag til EU-regler - herunder forslaget om politisamarbejdet Europol,
  • tilvalg og deltagelse i 4 EU-regler, som Danmark i dag er tilknyttet via parallelaftaler og
  • tilvalg af reglerne om grænsesamarbejdet Schengen, som Danmark allerede deltager i, men nu på samme niveau som de øvrige EU-lande. 

Større

Større

Større

Større

Spørgsmål & svar


Se alle Spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Folketinets Cookie politik